Bordings Friskole

– En Grundtvig-Koldsk friskole midt i byen

TILSYN PÅ BORDINGS FRISKOLE 2017

Beretninger v. Henrik Fischer og Peter Vig Jensen

Fælles:
Vi to tilsynsførende har d. 2. marts, d. 6. marts og d. 13. marts 2017 gennemført tilsyn af undervisningen efter de ministerielle regler i ’Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (LBK nr. 1075 af 08.07.2016) og ’Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler mv. og lov om efterskoler og frie fagskoler’ (Lov nr. 1563 af 13.12.2016).

På den første tilsynsdag d. 2. marts havde vi en samtale med skoleleder Mogens Krabek og lærerrådsformand Morten Christensen om skolens aktuelle situation hvad angår bl.a. team og trin, teamsamarbejde, klasselærerfunktionen, ungdomspædagogik, ’fagligt løft’ på 7. – 9.klassetrin, elevsøgning til skolen, forældreengagement og -samarbejde, fravær blandt lærerpersonale mv.

Skolens lærerteams fungerer som centralt omdrejningspunkt for planlægning af undervisningen, både med hensyn indhold og skemalægning. De fleste teams lægger uge- eller månedsplaner på skolens intranet. Skolen prioriterer ikke individuelle planer for den enkelte elev, idet arbejdet med elevernes personlige udvikling ligger i skolens relationsbaserede tilgang til eleverne. Her ligger udfordringen ikke i elevernes faglige niveau, der generelt er højt, men derimod i det sociale og personlighedsmæssige.

D. 6.3. havde vi en afsluttende drøftelse med skoleleder, viceleder og lærerrådsformand om aktuelle temaer fra skolens hverdag.
Vi talte her om års- og undervisningsplaner, om hvordan læringsmål kan ses opfyldt, om forskellige former for elevadfærd og om forældres samarbejde med skolen.

 

Beretning v. Henrik Fischer

I løbet af de 3 tilsynsdage observerede jeg undervisning i 11 lektioner på hhv. 1., 4., 5.,7. 8. og 9. klassetrin. De 11 lektioner var fordelt på fagene dansk, matematik, engelsk, idræt, sløjd/håndarbejde og biologi/geografi.

Observationer, tanker og overvejelser fra tilsynsbesøget:
Generelt:
Som I det foregående år konstaterer jeg, at eleverne er på plads i klasselokalerne ved lektionernes start og parate til at deltage i undervisningen. Lærerne er til stede i klasserne ved lektionernes start og dette betyder, at hverken lærere eller elever skal bruge alt for mange kræfter på at få sporet sig ind på undervisningens start. Denne ’møde – frem – være klar-kultur’ er iøjnefaldende og kan med (lærings)udbytte fastholdes.
 
Lærerne virker motiverede og velforberedte. Lærerne er gode til at påkalde sig elevernes opmærksomhed og styre og styrke læringsmotivationen via undervisningens form og indhold og gode til roligt og bestemt at få uopmærksomme/urolige elever tilbage på sporet igen. Hvad angår elevernes opmærksomhed/uro konstateres det, at meget få elever har mobiltelefonen fremme i forbindelse med ’uønsket’ brug af denne.

Eleverne virker i det store hele fysisk og fagligt velforberedte til lektionerne og bekendte med den pågældende klasses aftaler om måder at deltage i undervisningen på. Eleverne virker bekendt med principper for og måder at samarbejde på. Der ses ingen konflikter eleverne imellem.

Nogle lektioner starter – som forventet – med en omtale af hvad der er målet med den pågældende lektion og dermed af hvad der skal læres. Dette sker dog i mindre omfang end set ved sidste års tilsyn. I modsætning til forrige års tilsyn afsluttes få lektioner med en evaluering af hvorvidt målet er nået og af hvordan den enkelte elevs egen indsats har været. Dette forhold kunne med stort udbytte ’genoprettes’. Samtidig benytter skolen sig med godt udbytte mere af uformel end formel evaluering. Dette hører til skolens tænkning om prioritering af uformelle rutiner.

I mange af lektionerne indgår en kvalificeret brug af digitale læremidler i elevernes arbejde med stillede opgaver. I disse lektioner ses store digitale kompetencer hos såvel elever som lærere.

Bevægelse ses i en enkelt af de overværede lektioner – dette kunne klart kvalificeres.

Specifikt:

Højt fagligt niveau med plads til elevernes forskelligheder og alderssvarende social adfærd. Afstemte relationer mellem lærer og elev, der fremmer elevernes motivation og læring. Rare relationer mellem eleverne – et godt socialt klima – i såvel undervisningssituationerne som i mere uformelle sammenhænge i klasselokalerne, på gangene og i skolegården.

I forbindelse med tilsynet skal nogle særlige nedslag have et par kommentarer med på vejen:

I 1. klasse skal eleverne efter eksempler fra læreren finde frem til forskellige ord i forbindelse med fastelavn og skrive dem ned. Eleverne arbejder koncentreret med den stillede opgave og finder korte ord. En pige kalder på mig og spørger om ’ansigtsmaske’ er rigtigt stavet. Jeg nikker anerkendende og hun arbejder videre. Bagerst i klassen ’larmer’ en dreng tiltagende og har ikke fået skrevet nogle ord. Forespurgt viser det sig, at han har meget svært ved det. Spredningen er stor men
der er plads til forskellighed.

I 4. klasse konstateres store digitale færdigheder hos både elever og lærere. Der arbejdes med tidslinje og eleverne henter billeder og tekster fra det digitale univers. Ved problemer spørger de hinanden og tilkalder først læreren ved særlige behov. Skolens beslutning om at eleverne fra og med 4. klasse har egen computer med eller opbevaret på skolen synes gennemført med stor succes.

I 7. klasse har drenge og piger idræt sammen. Læreren kræver omklædning, mange piger deltager, ingen problemer med blandede hold. En sådan lektion ville forløbe anderledes i folkeskolen. Klart udtryk for ligestilling mellem kønnene.

I 9. klasse arbejder eleverne med Rifbjergs ’Livet i badeværelset’. Der arbejdes med digitale hjælpemidler, med par-og gruppeøvelser, selvstændige refleksioner og højlydte ucensurerede udbrud. Skolen er på vej mod en ’ungdomspædagogik’.

I løbet af de 3 dage jeg er på skolen snakker jeg kort med nogle af de lærere, der er til stede.
Mit hovedindtryk er – i lighed med sidste år – at lærerne har et positivt og professionelt forhold til deres opgaver og til eleverne og at de trives på skolen. Der er en behagelig tone og dynamik lærerne imellem og der synes at være plads til forskellige forholdemåder og tilgange til opgaverne.
At det at være lærer i dag fortsat kan være et udfordrende job, høres også denne gang i snakken med lærerne.


Beretning v. Peter Vig Jensen

Tilsynsbesøgene fandt sted henholdsvis den 2. og 6. marts 2017. I forbindelse med tilsynet observerede jeg undervisning i 11 lektioner fordelt på fagene matematik, dansk, fysik/kemi, tysk, fransk og biologi/geografi.

Generelt:

Ved besøgene i klasserne har jeg gjort mig følgende generelle betragtninger:

Som ved tidligere tilsyn kan det konstateres, at skolens it-systemer er velfungerende, og at it anvendes aktivt i undervisningen. De fleste elever, men ikke alle, har deres personlige computere klar, når de skal bruges i undervisningen. I nogle timer i de mindre klasser medbringer læreren et sæt Ipads, som deles ud til eleverne og indsamles igen ved timens afslutning. Det ser ud til at være en god løsning, som sikrer, at alle elever har en funktionsdygtig tablet til rådighed.

Timerne starter til tiden, og lærerne er ofte i klasseværelset før tid. Lærerne skaber hurtigt ro og opmærksomhed om det arbejde, som skal i gang, og ofte er programmet præsenteret på klassens smartboard, så eleverne kan se, hvad der venter dem. I løbet af undervisningen er lærerne nærværende og meget opmærksomme på elevernes deltagelse, ligesom de hurtigt og uden dramatik genetablerer roen, hvis elever optræder forstyrrende.

Bevægelse, som ved tidligere tilsynsbesøg har fremstået som en integreret del af undervisningen, var ved dette tilsynsbesøg fraværende, og der synes ikke at være en rød tråd i skolens arbejde med bevægelse og motion. I denne sammenhæng kunne det være relevant at se nærmere på en ny rapport, som KORA har udarbejdet for Undervisningsministeriet. Her viser bl.a. en effektundersøgelse positiv sammenhæng mellem brug af motion og bevægelse i undervisningen og elevernes faglige og generelle trivsel samt elevernes læring i 6. klasse. Derudover fremgår det, at lærere og pædagoger i folkeskolen generelt er positive over for motion og bevægelse, men at næsten hver tredje lærer og pædagog vurderer, at de har behov for mere viden om, hvordan de kan få mere motion og bevægelse ind i undervisningen.

Observationer fra tilsyn i klasserne

Matematik
I matematik var der tilsynsbesøg på 2., 3., 7. og 8. klassetrin. Et gennemgående træk ved matematikundervisningen var lærernes arbejde med at lade eleverne drage deres egne erfaringer med matematikken. Det vil sige, at eleverne ikke får foræret den færdige opskrift, som de så skal kopiere ved at løse et givent antal opgaver. Derimod skal eleverne gennem deres arbejde selv erkende og forstå sammenhængen i de opgaver (matematiske problemstillinger), som de bliver stillet overfor.

I 2. klasse blev der arbejdet med hovedregning og 10-tabellen. Eleverne sad 3 eller fire sammen og spillede et terningespil, hvor det gælder om at samle flest mulige centicubes. Der slås med to terninger, og man får centicubes svarende til det antal, man har slået.  Eleverne har forskellig strategi – nogle ser med det sammen antal øjne og kan, uden at tælle, tage det rigtige antal centicubes. Andre tæller antal øjne og tæller centicubes en and gangen. De vundne centicubes samles i stænger af 10, og når de har ti tierstænger, veksler de til en ”hundredekroneseddel”.

 I 3. klasse blev der arbejdet med statistik, og eleverne skulle lave deres egen spørgeskemaundersøgelse, hvor de kunne blive klogere på et selvvalgt emne. Data fra spørgeskemaerne indtastes i Excel, så kan de lave fx søjlediagrammer eller lagkagefigurer, hvor resultaterne vises. Eleverne laver også præsentationerne på millimeterpapir, så de på den måde får det ind gennem hånden. Inden arbejdet går i gang, giver læreren nogle Excel-tips og udfordrer eleverne ved at spørge dem om, hvad de tror vil ske med deres summer og diagrammer, hvis de ændrer i de indtastede data. Eleverne er helt fortrolige med brug af iPad og bevæger sig sikkert rundt i Excels forskellige funktioner.

I 7. klasse var de ved at afslutte et forløb med brøk- og procentregning – og de arbejdede med et afsluttende opgavesæt, hvor de skulle bruge, hvad de tidligere havde lært. Efter at have løst en række skal-opgaver kunne eleverne frit vælge blandt opgaverne i opgavesættet. Læreren cirkulerer, hjælper og anviser ind i mellem opgaver, som eleverne bør arbejde med for at komme rundt i stoffet.  Ved timens afslutning varsler læreren, at de vil bruge den kommende time på at repetere og tjekke forståelse og minder om en afleveringsopgave, som skal laves på computer i programmet Wordmat.

I 8. klasse var eleverne delt i grupper på tværs af de to klasser. Der blev arbejdet med matematiske funktioner, bl.a. lineære funktioner og potensfunktioner, som skulle undersøges i et digitalt geometriværktøj. Eleverne skal observere, hvad der sker, når de ændrer på værdierne i funktionerne, og drage deres egne konklusioner og notere de regler de ser. Eleverne giver udtryk for, at det kan være lidt svært at komme i gang med programmet, men programmet fungerer godt, når man først er i gang. Det er sjovt at prøve sig frem og se, hvad der sker. De diskuterer i grupperne, hvordan de kan formulere regler og efterprøver, om reglen holder. Det er tanken, at programmet efterfølgende skal bruges i et fysikforsøg, som klassen skal lave.

Dansk
I dansk var der tilsynsbesøg på 2., 4. og 9. klassetrin. I danskundervisningen blev der lagt vægt på at stimulere elevernes sproglige opmærksomhed og især på. 2. og 4. klassetrin at motivere eleverne til selv at udtrykke sig skriftligt og mundtligt. I 9. klassen blev der lagt stor vægt på at forberede eleverne til den kommende afgangsprøve.

I 2. klasse arbejdede klassen med opbygning af en fortælling. De kalder det en handlingsbro, og den består af indledning, handling og afslutning. Læreren forsøger gennem spørgsmål at få eleverne til at forklare, hvad handlingsbroen er, og med udgangspunkt i Den lille rødhætte og ulven, som alle kender, arbejder de sig gennem handlingsbroen. Ved sin spørgende form, får læreren eleverne til i fællesskab at få redegjort for handlingsbroen og dens betydning for opbygningen af en fortælling. Efter den fælles gennemgang arbejder eleverne individuelt med opgaver om handlingsbroen i deres arbejdshæfte. Til sidst snakker de om titler på historier, inden de selv skal skrive en kort tekst med indledning, handling og slutning.

I den ene 4. klasse har de haft et emne om HC Andersen. De har lært om personen og forfatterskabet og har læst flere eventyr, og eleverne skal nu selv skrive et eventyr, hvor de skal forsøge at bruge H. C. Andersens sprog, og der er krav om, at der skal være en morale til slut. At skrive i et H. C. Andersen-sprog stimulerer tydligt elevernes sproglige opmærksomhed, og det er udfordrende for de fleste at bygge en fortælling op, som skal ende med en morale. Læreren taler med eleverne om opbygning af deres eventyr, og hvordan de får lavet en ordentlig afslutning. De taler også om betydningen af indholdet, og er det fx en kærlighedshistorie, hvordan får de så opbygget en stemning, der passer til kærlighed.

I den anden 4. klasse blev der arbejdet med gysergenren. Eleverne skal lave en tutorial om gysere i form af en lille film, som de selv skal optage på mobiltelefon. Læreren har fundet inspiration til denne opgave fra en række elevers arbejde med egne blogs og andet, hvor de laver små film, som lægges ud på nettet. På denne måde forsøger læreren at tage udgangspunkt i noget, som eleverne er optaget af i deres eget liv. Eleverne arbejder meget entusiastisk, men der er meget forskel på, hvor detaljeret grupperne har forberedt indholdet i deres film. Det afsløres hurtigt, at improvisation ikke er let; der er brug for en plan og gerne talepapir – hvem skal sige hvad og i hvilken rækkefølge.

9. Klasse arbejdede med lyrik, og de er sat i gang med gruppearbejde, hvor de skal behandle to digte. Gaden af Emil Bønnelycke og Regnmåleren af Ole Sarvig. Der er fokus på billedsprog og på steder og stemninger i digtene. I digtene findes mange gamle ord, som eleverne ikke kender, men det synes de er OK og på en måde spændende. Eleverne kan godt fornemme stemningen i digtene og kan ret præcist identificere og forholde sig til billedsprog. Det er ikke lettilgængeligt stof, og det er imponerende så engageret og kvalificeret eleverne arbejder med det.

Tysk og Fransk
Ved dette års tilsyn begrænsede besøget sig til en halv time i henholdsvis tysk og fransk på 8. klassetrin. Undervisningen i både tysk og fransk bar præg af lærernes fokus på at få eleverne til at udtrykke sig mundtligt; også selvom de ikke er sikre på, om det, de nu siger, er helt korrekt.

På tyskholdet har de i grupper lavet plancher om Berlin, som skal fremlægge for klassen. Ikke alle er helt færdige, så de får den første time til at blive færdige og øve fremlæggelse med vægt på udtale. Generelt er det svært for eleverne at udtrykke sig frit på tysk, og ordforrådet er stadig begrænset, ligesom flere har svært ved at huske tallene – og der er mange tal på de fleste af plancherne. Nogle grupper arbejder koncentreret og hjælper hinanden med udtale. Andre kræver opmærksomhed og kraftig tilskyndelse fra læreren for at komme i gang med arbejdet.

På franskholdet veksler aktiviteterne mellem klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. Læreren tilstræber at tale fransk og hjælper eleverne med at finde udtalen. Dagens emne handler om sport. De taler ud fra billeder om at dyrke forskellige sportsgrene – det er ikke helt let. Undervejs slår læreren over i dansk og repeterer med eleverne, hvordan udsagnsord bøjes på fransk, ligesom dansk bruges til at sikre, at alle har forstået betydning af sætningerne. I løbet af timen arbejdes meget med de samme sætninger, gentagelser og med at træne bøjning af udsagnsord for at give eleverne rutine og sikkerhed. Der er god aktivitet, og eleverne har meget mod på at forsøge sig på fransk, og er ikke bange for den franske udtale. Der mangler dog fortrolighed med sproget, og mange er i tvivl om bøjningerne og går i stå, når de er usikre på, hvordan udsagnsord skal bøjes.

Fysik og kemi
I fysik og kemi var der tilsynsbesøg på 7. klassetrin. Efter en periode med fokus på kemiforsøg, skal klassen nu arbejde med den teoretiske del af det stof, de har været igennem. Læreren bruger anekdoter og eksempler til at anskueliggøre tingene for eleverne, og det er tydeligt, at læreren lægger vægt på, at eleverne både forstår og reflekterer over stoffet. Dagens time består af klasseundervisning, hvor de repeterer atomers opbygning og prøver ved fælles hjælp at få gjort klart, hvad de tidligere har lært. Snakken giver anledning til, at det periodiske system hives frem, og de arbejder sig frem til, hvad der kan læses ud af det. Der bliver talt om protroner og elektroner, og klassen prøver at huske, hvad de lærte om Oxygen og dets 8 protroner – mange har glemt det, og læreren understreger, at nu skal de lave en note om atomet Oxygen og dets otte elektroner – 2 i den inderste skal og 6 i den yderste. Det er eleverne med på, og de noterer flittigt – efter et par opklarende spørgsmål, så de er helt sikre på at få noteret korrekt.

Biologi og geografi
Årets tilsynsbesøg i biologi og geografi udgøres af et enkelt besøg i 6. klasse, hvor der arbejdes med geografi. Der er fokus på Danmark, og hvordan man slår op i et Atlas. Læreren har en klar ambition om, at eleverne skal have et vist kendskab til Danmarks byer og til vandet, der omgiver Danmark. Her kan der nok være anledning til en diskussion om almen dannelse, og om det hører med at kende placeringen af Livø og Hesselø. Jeg fik den tanke, at måske ved eleverne bedre, hvor Sydney og Bali ligger end Tønder og Læsø. Udover arbejdet med atlas, bliver der også løst geografiopgaver på computerprogrammet Skoline.


Fælles konklusion
Som tilsynsførende har vi under vores tilsynsbesøg på Bordings Friskole mødt fagligt kompetente, engagerede og velforberedte lærere, der leverede kvalificeret undervisning.


Den observerede undervisning må absolut siges at stå mål med undervisningen i folkeskolen.

Det faglige niveau og elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk er absolut tilfredsstillende og de anvendte undervisningsmaterialer er tidssvarende, tilpasset det enkelte klassetrin og af tilfredsstillende faglig og pædagogisk kvalitet.

Og demokratisk samspil, prioritering af alsidig, personlig udvikling og ligestilling mellem kønnene i såvel undervisningssituationer som på gange og i skolegård træder absolut i øjnene.

Ligeledes konstaterer vi, at undervisningssproget er dansk.

Der er en god omgangstone og –form blandt og imellem elever, lærere og ledelse og hermed en god stemning som udgangspunkt for elevernes læring og udvikling.

Undervisningen spænder fra lærerstyret klasseundervisning med oplæg, øvelser og opsamling til undervisning baseret på læreroplæg efterfulgt af elevernes selvstændige arbejde individuelt og/eller i grupper.
Undervisningen er generelt afvekslende hvad angår lærer- og elevinvolvering og den største del af den observerede undervisning er præget af selvstændigt elevarbejde. Og hvordan er det mon lige vi skal gøre skole, når 40 % af de elever, der i dag går i 1. klasse senere hen får jobs, der ikke findes i dag!

Brugen af digitale læremidler er yderst tilfredsstillende mens bevægelse med fordel kunne inddrages i undervisningen ligesom fokus på evaluering af elevernes læringsudbytte i den enkelte lektion kunne styrkes.

Vores vurdering er, at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering absolut står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Og nok mere end det …