Bordings Friskole

– En Grundtvig-Koldsk friskole midt i byen

Elevers vurdering af deres undervisningsmiljø

Rapport ud fra miljøundersøgelse efterår 2012

Metode

I tillæg til de løbende trivselsundersøgelser er skolen iflg. loven forpligtet til hvert 3. år at gennemføre en systematisk undersøgelse, hvor alle elever vurderer fysiske, psykiske og æstetiske forhold i deres undervisningsmiljø.

Denne undersøgelse er nu foretaget i november 2012 ved hjælp af materialer fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Elever i 0. – 3. kl. har (sammen med deres forældre) besvaret spørgsmål i en folder, mens elever i 4. – 9. kl. har brugt ”Termometeret”, hvor de anonymt har besvaret 100 spørgsmål om trivsel, helbred, undervisning, lokaler mv.


Efterarbejde

Mens udvalget har gennemlæst de samlede besvarelser samt opgørelser, fordelt på køn og årgange, har klasselærerne adgang til at læse opgørelsen for deres klasse. Til orientering og drøftelse sørger udvalget dernæst for at forelægge resultater for lærerråd, elevråd, forældreråd og styrelse.


Resultater

Det samlede resultat med sammentælling af alle elevbesvarelser fra Termometer-undersøgelsen kan læses på skolens hjemmeside under ’dokumentation’.

I hovedtræk, hvor besvarelserne er samlet i emner, opgøres og sammentælles resultaterne som point på en skala fra 0 – 10 (hvor 10 er bedst). Angivet i points ligger sammentællinger af besvarelserne på alle områder mellem 5,5 og 8,5:

8–8,5: Generel tilfredshed, klassen og kammerater, fravær af mobning, sikkerhed

7-8: Social trivsel

6-7: Fravær af stress, læring, lærer-elevrelation, helbred og sundhed, medindflydelse, aktivitetsmuligheder

5-6: Fysisk/æstetiske miljø

Undersøgelsen viser lille variation i besvarelser mht. årgang og køn. Dog sådan, at drengene gennemgående er lidt mere positive i deres udsagn end pigerne. Også sammenlignet med undersøgelsen i 2009 er forskellene små, dog med en gennemgående forbedring på de fleste områder på mellem 0,1 og 0,5 point, mens resultatet på ingen områder ligger under undersøgelsen i 2009.

Den relative fordeling på skalaens trin svarer i øvrigt til mønstret i landsgennemsnittet.

Eksempler på besvarelser – hvor svar er angivet i % af alle elevsvar:

  • Svarer ’ja, altid el. for det meste’ til: Er du glad for din skole (96%), dine lærere (91%), din klasse (94%), dine kammerater i klassen (95%)
  • 90% svarer ’nej’ til: ’Er du inden for de sidste 2 mdr. blevet mobbet?,  mens 1% svarer ’ja’ til ’mange/flere gange’. 97% svarer ’nej’ til: Har du selv været med til at mobbe? 83% svarer ’nej’ til ’mobning i din klasse’, mens 12% svarer ’lidt’. Mobning angives hyppigst som øgenavne/grimme ord og hånlige kommentarer
  • 61% svarer ’ikke ret tit/sjældent/aldrig’ til: Konflikter på skolen, mens 53% svarer ’meget tit/engang imellem’
  • 71% svarer ’ikke ret tit/sjældent/aldrig’ til: Selv at være en del af konflikt på skolen, mens 39% svarer ’meget tit/engang imellem’
  • Når konflikt, så hvilken type: I klassen (61%), på tværs af klasser (36%), mellem pigerne (57%), mellem drengene (37%), mellem piger og drenge (47%), mellem elever og lærere (23%)
  • Når konflikt, så hvilken årsag: Misforståelser (70%), sladder (40%), grimt sprog (49%), hvem der skal bestemme (34%),
  • Svarer ’ja, tit/engang imellem’ til konflikter: Gør dig ked af det (26%), dårlig stemning i klassen (71%), bliver løst på en god måde (86%), du er selv en del af konflikter (19%)
  • 87% svarer ’ja, meget/noget’ til: Gør din klasselærer noget for at alle i klassen skal have det godt?
  • 43% svarer ’Jeg er en af de bedste’ til: Hvordan klarer du dig i klassen rent fagligt?
  • 11% svarer ’aldrig/sjældent’ til: Får du ros af lærerne for dit arbejde?
  • 38% svarer tit/meget tit til: Savner du mulighed for at arbejde mere praktisk eller kreativt i de boglige fag?
  • 85% svarer ’ passende’ til: Stilles der for store eller små krav til dig fra lærerne?
  • 48% svarer ’aldrig/sjældent’ til: Må I være med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i timerne?
  • 90% svarer ’altid/for det meste’ til: Lærer du noget i skolen?
  • 25% svarer ’sjældent’ til: Er der den nødvendige ro, når der undervises?
  • 85% svarer ’ja, altid/for det meste’ til: Lærer du noget i skolen?
  • 76% svarer ’passende’ til: Har du for få/mange lektier for?
  • 20% svarer ’ja’ til; Har du fritidsjob?
  • Svarer ’helt/nogenlunde i orden’ til: Klasselokale (94%), faglokaler (93%), toiletforhold (49%), skolegård (92%), pc’ere (86%), vedligeholdelse af skolen (98%), farver på væggene (80%), indflydelse på indretning af lokaler og arealer (42%)
  • 54% svarer ’ja, (meget) tit’ til: Fysisk aktiv i frikvarterer? 52% og til: Mulighed for fysiske aktiviteter inden- og udendørs?
  • Svarer ’(næsten) hver dag’ til: Problemer med – larm og støj (54%), rod (39%), rengøring (47%)
  • 99% svarer ’ja’ til: Ved du, hvad du skal gøre, hvis der udbryder brand på skolen?
  • 47% svarer ’ja’ til: Er du kommet til skade på skolen? Mens 58% svarer ’Det var ikke noget særligt’.
  • 95% svarer ’(rigtigt) godt’ til: Hvordan er dit helbred?
  • Svarer ’hele/det meste af tiden’ til: Hvor tit inden for de sidste 2 mdr.? – Rigtig godt humør (74%), ked af det (5%), følt dig ensom (4%), træt og uoplagt (11%)

Konklusion

Som helhed viser undersøgelsen, at eleverne på alle emner og områder vurderer deres undervisningsmiljø positivt – fra ganske til meget. De er gennemgående glade for skolen, lærerne og kammeraterne, og de trives i klassen og undervisningen. Kun få peger på enkelte områder på markante vanskeligheder og mangler.

I forhold til tilsvarende undersøgelse i 2009 er det glædeligt og tilfredsstillende, at elevernes vurderinger nu på de fleste områder er mere positive, idet sammenfatninger her er steget med op til 0,5 point. På ingen områder er resultatet lavere end i 2009.

Da vi kan konstatere, at eleverne gennemgående vurderer deres miljø på skolen som positivt og tilfredsstillende, giver undersøgelsen ikke anledning til generelt eller på specifikke områder at iværksætte ekstraordinære tiltag til opfølgning. Dog vil vi overveje, hvordan vi – i samarbejde med elevråd – kan gøre en indsats på områder, hvor elever ønsker forbedringer.


Opfølgning

Som særlig indsats i skoleåret peger udvalget på:

  • I besvarelser fra 0.-3. kl. giver ganske mange elever udtryk for manglende trivsel på skolens gårdtoiletter. Selv om de er opvarmede og rengøres to gange dagligt, må elevernes udsagn give anledning til overvejelser om ændringer i indretningen, men også til snak om, at skoletoiletter er anvendelige, selv om de med deres enkle indretning ikke har samme standard som ”derhjemme”.
  • På tværs af årgange giver flere elever udtryk for manglende medbestemmelse på undervisningens indhold og arbejdsformer. Dette kan i klasser give anledning til at drøfte, hvad man kan forstå med medbestemmelse, samt hvornår og hvordan elever kan have medbestemmelse ved undervisningens tilrettelæggelse, når nu lærerne har ansvar for, at indholdet bygger på skolens fagplaner. For Bordings gælder, at som medbestemmelse kan praktiseres som en styreform, så kan den også praktiseres som en livsform, som indgår i hverdagens dialogiske samarbejde mellem lærer og klasse uden at være formaliseret som medindflydelse. Elevernes forståelse af denne skelnen mellem direkte og indirekte demokrati skal vægtes i skolens indsats for at fremme elevernes sans for medborgerskab. At blive lyttet til, taget hensyn til og taget alvorligt er lige så demokratisk som adgangen til at (be-)stemme, hvordan undervisningen tilrettelægges.
  • Mange elever peger på for meget uro og støjende adfærd i timerne og på dårlig sproglig opførsel over for hinanden som kilde til konflikter. Derfor fortsat brug for, at elever og lærere samarbejder aktivt for at udvikle den gode klassekultur i hverdagen, hvor eleverne behandler hinanden ordentligt både i timer og frikvarterer – ved bl.a. at undlade at tale hårdt og grimt til hinanden. Det er således også en opgave for lærerteam på trinnene, at de sammen løbende arbejder med at sikre ”ordentligheden” som grundlag for social trivsel i og på tværs af trinnets klasser.