Bordings Friskole

– En Grundtvig-Koldsk friskole midt i byen

Referat af Generalforsamling på Bordings Friskole


den 22. marts 2017
 

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent
2. Styrelsens formand og skoleleder aflægger årsberetninger
3. Forældrekredsens tilsynsførende, Peter Vig Jensen og Henrik Fischer, aflægger beretninger
4. Valg af tilsynsførende
5. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab 2016 v. skoleleder Mogens Krabek
6. Fremlæggelse af budget for 2017 v. skoleleder Mogens Krabek
7. Indkomne forslag
8. Valg af medlemmer og suppleanter til styrelsen
9. Eventuelt

Punkt O – Velkomst
Formanden for styrelsen Christian Dahlager bød velkommen, og forsamlingen sang tre sange.

Punkt 1 – Valg af dirigent og referent
Jens Holst-Nielsen blev valgt til dirigent. Dirigenten takkede for valget og erklærede generalforsamlingen for lovlig. Stine Nysten blev valgt til referent.

Punkt 2 – Styrelsens formand og skoleleder aflægger beretning
Formand for styrelsen Christian Dahlager begyndte sin beretning en meddelelse om, at viceskoleleder Henrik Christensen og skolen kort før generalforsamlingen havde ophørt samarbejdet. Det var meget begrænset, hvad formanden kunne sige, men han understregede, at det lå styrelsen meget på sinde, at processen kommer til at foregår værdigt og ordentligt.
- HC har ydet en fantastisk stor indsats. Han vil blive savnet, lød det fra styrelsesformanden.

Herefter tog Christian Dalsager hul på sin beretning. Skolen er inde i en god økonomisk gænge. Der har i 2016 været en indtægtsstigning på 800.000 kroner. Det skyldes øget statstilskud og lidt flere elever. Skolen har nu 6 elever flere end sidste år, og elevtallet er således på 419. Det er ifølge Christian Dalsager hans personlige grænse for, hvor mange elever der kan være på Bordings, både når det gælder plads og pædagogik. Og fordi der ikke kan skrues mere på den knap, er skolen nu mere afhængig af statstilskud. Udgifterne går først og fremmest til lærerlønninger. Den post er steget med godt en million. Det skyldes nye lærerstillinger og højere lønninger.
- Vi skal tilbyde ordentlige og anstændige lønvilkår, så vi får den bedste undervisning, sagde Christian Dalsager.
Egenkapitalen er 14,5 millioner. I alt er overskuddet i år er på 300.000 kroner. Det skulle som tommelfingerregel helst være på 400.000 kroner, men styrelsen er godt tilfreds med resultatet.

To ting har i særdeleshed fyldt på styrelsens møder det seneste år.
1. Det ungdomspædagogiske projekt. Idéen var at bruge nogle af de mange tomme kvadratmeter på øverste etage til at optage 10-15 flere elever på det ældste trin. Styrelsesformanden berettede om gode samtaler med lærerne, men måtte med ærgrelse i stemmen erkende, at et sådant projekt ikke bare lige er til at gennemføre. – Men måske til næste skoleår, lød det forsigtigt optimistisk.    
2. Regeringens karakterkrav. Det har fyldt meget, at der er indført krav om karakterer til 8. klasse-elever, for det rokker ved en pædagogisk kerneværdi om, at der på Bordings Friskole ikke gives karakterer.   Det påvirker altså Bordings i en retning, der ikke altid er god, sagde Christian Dahlager.

Beretningen var Christian Dalsagers sidste, da han efter 10 år som formand valgte at træde tilbage. Han sluttede af med at minde forsamlingen om de tre grundsten, som skolen i hans øjne bygger på, nemlig evnen til fællesskab, tilliden til hinanden og et varmt humanistisk livssyn.
- Jeg håber, at forældre og elever vil opretholde det stærke engagement i skolen og anerkender lærere og skole. Held og lykke. Jeg vil følge med fra sidelinjen, sagde han.

Skoleleder Mogens Krabek fortalte i sin beretning, at der er blevet udarbejdet en ny 10-årig helhedsplan for fornyelse og renovering af skolen. Den løber samlet op i 15 millioner kroner. Så der skal findes nogle penge, som han udtrykte det. Skolebiblioteket skal være mere digitalt og vil blive omdannet til Bibit. Der vil ske forskellige ændringer i fagtimeplanen, og så vil lærerne også fremover være organiseret i team.
Vi er en mindre skole – en holdningsskole. Det er et fælles ansvar at få fordelt relationer og opgaver. Teamordning fortsætter, for lærerne er ikke kun faglærere, sagde han.
Den gode relation er både målet, midlet og meningen. Den gode relation er skolens dna, slog skolelederen fast.

Der er pt. ca. 40 elever på skolen modtager en eller anden form for støtte i forbindelse med undervisningen – først og fremmest fra skolens eget ressourcecenter. Det er i gennemsnit 2 elever i hver klasse. 10 elever får støtte i mere end 12 timer om ugen. Skolepsykologen oplever at have for få timer på skolen til at yde den hjælp, der er brug for. Mogens Krabek har sammen med lederen af skolen ressource-center besøgt den kommunale Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der rådgiver institutioner og skoler elever med specialpædagogiske problemstillinger for at få mere hjælp. Besøget gik ikke helt som håbet. Fordi Bordings Friskole er privat, er der ikke fra kommunal side afsat penge til lige så meget støtte til skolen fra PPR, som hvis det var en folkeskole. Det var en hård nyser, sagde Mogens Krabek.

Efter beretningerne var der spørgsmål fra salen. Nogle spurgte ind til økonomien, og nogle ville vide, hvordan Bordings Friskole skal håndtere, at flere børn kræver støtte. Hvor mange ’skæve’ børn kan Bordings Friskole tage, hvis de ikke kan få den hjælp, der er nødvendig for, at eleven og resten af klassen trives?, lød et spørgsmål eksempelvis. Flere ville også gerne vide, hvordan skolen sikrer, at Henrik Christensens opgaver varetages, når han nu forlader skolen midt i et skoleår.

Formandens og skolelederens beretninger kan læses som bilag 1 og 2.

Punkt 3 – Forældrekredsens tilsynsførende aflægger beretning
Alle friskoler har en eller flere tilsynsførende. De skal føre tilsyn med skolens undervisning, så undervisningen lever op til den, elever får i folkeskolen. Derfor besøger de skolen og observerer undervisningen i forskellige klasser og i forskellige fag. Bordings Friskole har to tilsynsførende.

Tilsynsførende Peter Vig Jensen var imponeret over, hvordan it fungerer i undervisningen generelt, og han noterede sig, at karakterer spiller en stor rolle i den 9. klasse, han besøgte. Han kunne godt fornemme, at det er en udfordring for læreren at gøre fagene tysk og fransk relevante for eleverne. Ligesom det var tydelige, at Bordings-børn i højere grad har tjek på, hvor New York og Maldiverne ligger end Læsø og Sønderborg, da det kom til biologi/geografi-timerne. I det hele taget var der stor ros til lærerne, som han oplevede som nærværende og gode til at få ro i klasserne. Især én lærer imponerede, da han - for at vise sine elever i fysik/kemi, at centrifugalkraften kan ophæve tyngdekraften - svingede et blylod over sit hoved.   

Tilsynsførende Henrik Fischer havde under sit besøg noteret sig, at der er en god ’møde frem og være klar’-kultur på skolen, og man derfor kan man hurtigt komme i gang med undervisningen. Han oplevede lærerne som forberedte og motiverede. Han så også et godt samspil mellem eleverne – også i frikvarterne og på gangene. Han roste i det hele taget skolen. Han bemærkede, at børn har godt af en base, der ikke bevæger sig for hurtigt. Han beskrev, hvordan en pige i den 1. klasse, han besøgte, stavede stensikkert til ordet ansigtsmaske i forbindelse med et fastelavnstema i dansk, mens en klassekammerat skulle have hjælp til at stave til kat.2
- Det er altså et stort spænd at skulle rumme, sagde han og tilføjede:
- Forskelligheden tærer på os, og jeg kan godt se, at der er en smertegrænse.

Hans oplevelse af gymnastik i 7. klasse var, at der ikke gøres forskel på drenge og piger, at der er ligestilling, og at alle klædte om og tog bad uden diskussion. På sidste generalforsamling var den massive tilstedeværelse af mobiltelefoner blandt eleverne noget, han påpegede som problematisk, så han var meget glad for at kunne notere sig denne gang, at mobilerne helt var forsvundet. Ligesom sin kollega var han imponeret over skolens brug af digitale medier.
- Her er computere et læringsmiddel ikke underholdning, sagde han.

Deres konklusion var, at Bordings Friskole står absolut mål med folkeskolen. Begge bemærkede dog, at der efter deres opfattelse er for lidt bevægelse i undervisningen.

De tilsynsførendes beretninger kan  læses under ’dokumentation’ på skolens hjemmeside.

Punkt 4 – Valg af tilsynsførende
Henrik Fischer, der var på valg, blev genvalgt af generalforsamlingen for en toårig periode.

Punkt 5 – Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab 2016
Skolen har en god solid økonomi. 2016 har været et meget almindeligt år, lød skudsmålet fra Mogens Krabek, der i revisorens sygefravær gennemgik regnskabet. Der er ingen bemærkninger til regnskabet. Årets resultat er næsten 300.000 kr. Indtægterne blev nok 750.000 kr. flere end budgetteret, men det samme kom til at gælde for omkostningerne.

I formandens beretning er nærmere gjort rede for forhold i årets økonomi og drift.

Punkt 6 – Fremlæggelse af budget 2017
Budget 2017 ser ifølge Mogens Krabek fornuftigt ud. Håbet er at ramme 490.000 kroner i overskud i 2017. Som følge af stigende takster i statstilskuddet (og fald i tilskuddet til SFO) vil det stige med ca. 1 mill. På udgiftssiden må forventes stigning i lønomkostninger til pæd. medarbejdere.

Punkt 7 – Godkendelse af vedtægtsændringer
Et forslag om at udskifte ordet ”styrelse” med ordet ”bestyrelse” i vedtægterne blev vedtaget. Øvrige ændringer er også helt formelle/sproglige ændringer, som ministeriet har anmodet om.

Punkt 8 – Indkomne forslag
Der var ikke indkommet nogen forslag

Punkt 9 – Valg til styrelsen:
På valg som medlemmer var Dea Nyrop Nielsen, Tine Damsholt, Stine Østergaard samt Christian Dahlager, som ønsker at udtræde fra styrelsen. Dea og Tine ville gerne genopstille og blev genvalgt, mens Rikke Marott Schelde og Anders Emil Møller blev nyvalgt. Som suppleanter opstillede Jacob Ajsen og Bo Søndergaard, og begge blev valgt. Bestyrelsens sammensætning er dermed: Som medlemmer fra forældrekredsen: Rune Palm, Dea Nyrop Nielsen og Rikke Marott Schelde – og med Jacob Ajsen som suppleant. Medlemmer fra skolekredsen: Tine Damsholt, Laura Olsen, Jesper Prip Sindberg og Anders Emil Møller – og med Bo Søndergaard som suppleant.

Punkt 10 - Evt.

Mogens Krabek takkede Stine Østergaard for hende store arbejde, og til Christian Dalsager, der trådte af efter 10 år som formand for styrelsen, sagde skolelederen:
Du har været et remtræk – med dig har vi haft en styrelse, der vedvarende har haft blik for det store og sans for det små. Og det er ikke en selvfølge. Tak.

Herefter takkede dirigenten for god ro og orden, og forsamlingen sluttede af med en sang.

Ref. Stine Nysten

 

Dato                                                                                                 Jens Holst Nielsen, dirigent

 

Bilag 1

Styrelsens beretning v. Christian Dahlager, formand

Jeg skal starte med en trist meddelelse, og det er, at skolens samarbejde med viceskoleleder Henrik Christensen ophører ved skoleårets afslutning. Vi har i øjeblikket i styrelsen fortrolige samtaler med HC om de nærmere vilkår, så jeg har desværre ikke mulighed for at komme nærmere ind på, hvordan og hvorfor.

Jeg har i går orienteret lærerkollegiet om sagen, og som jeg gjorde det dér, må jeg bede om, at I alle har tillid til, at vi i styrelsen agerer korrekt, og at vi ønsker at afslutte sagen på en god og hensigtsmæssig måde. Det har HC, skolen og alle os andre krav på, og det ligger styrelsen meget på sinde. Jeg vil imidlertid gerne understrege, så det ikke kan misforstås, at HC har ydet en uvurderlig indsat for skolen igennem lang tid, han er yderst vellidt blandt lærere, forældre og elever og har været en kompetent viceskoleleder for vores skole.

Vores revisor har været nødsaget til at melde afbud i dag på grund af sygdom, og derfor vil Mogens og jeg forsøge at erstatte Birgers sædvanlige gode gennemgang af regnskabet med en gennemgang fra vores side.

Vi er i en god økonomisk gænge, og vi har i år fået et overskud på knap 300.000,00 kr. De væsentligste ændringer i forhold til sidste år er, at vi på indtægtssiden har øget indtægterne med næsten 800.000,00 kr., nemlig fra 27 mill. til 27,8 mill. kr. Det er kommet i stand ved et øget statstilskud og flere elever. Vi har på skæringsdatoen 419 elever imod 413 elever sidste år.

Vi har nok herved nået tæt på grænsen i forhold til et rimeligt elevantal, både set i forhold til størrelsen af vores skole og ud fra en pædagogisk synsvinkel, og derfor er situationen, at det er vanskeligt at skrue yderligere på denne knap. Vi bliver derfor fremover i større grad afhængig af vores tilskud fra staten. Der er ikke udsigt lige nu til, at tilskuddet vil ændre sig i en negativ retning, formentlig tværtimod, men vi ved ikke, hvor de politiske vinde blæser hen, og derfor må vi være påpasselige på det  økonomiske område.

Den anden store post, der har rykket sig siden 2015, er lønudgifter til lærerkollegiet og pædagoger, som er forøget med godt 1 mill. kr. Det er en kombination af nye stillinger, særlige forhold i skoleåret og almindelige lønstigninger. Det, synes vi, er i orden, fordi det er vores klare ønske, at vi skal tilbyde anstændige og ordentlige lønvilkår for vores medarbejdere, men også fordi det har åbnet mulighed for øget undervisning og andre pædagogiske aktiviteter på skolen.

Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at sige til alle medarbejdere – tak for en stor indsats i år.

Vi har også en stærk egenkapital, nemlig på godt 14,5 mill. kr. Vi skal dog tage det med en gran salt, fordi vores egenkapital først og fremmest er lig med værdien af vores skolebygning: Og den kan vi trods alt hverken spise, betale lønninger med eller skolebøger med. Derfor er det nødvendigt, at vi har et overskud hvert år. Her er det stadig styrelsens beslutning, at vi hvert år skal arbejde for et overskud på omkring 400.000,00 kr. for at sikre os mod dårlige tider. Vi har ikke helt nået det i år, men vi er trods alt rimelig tilfredse med årsregnskabet.

Hvad har vi så også drøftet i styrelsen i år:

Det, der har fyldt mest, er det ungdomspædagogiske projekt. Projektet udspringer jo af, at vi har fået 200 m2 ledig på 5. sal i forbindelse med, at Mogens flyttede. Det talte jeg om på sidste generalforsamling.

Vi valgte efter grundige drøftelser at beslutte et projekt, der indebar at udnytte lokalerne til at optage 10-15 yderligere elever i 7., 8. og 9. klasse. Tanken var, at vi havde fysisk plads til det, og vi havde en enestående mulighed for en anderledes og nytænkende undervisning i disse klassetrin: Undervisning i mindre grupper, flere fagtyper og større hensyn til den enkelte. Økonomien spillede nok også en rolle, fordi det er klart, at et større elevgrundlag er den væsentligste faktor for at sikre skolens økonomi. I sådan et projekt er det selvfølgelig vigtigt, at lærergruppen tages med på råd. I de drøftelser, vi havde med lærerne, var lærergruppen meget positive, men vi måtte samlet erkende, at der af mange årsager ikke var mulighed for at igangsætte projektet her og nu. Det kræver mere forberedelse. Vi venter derfor lidt, men det er bestemt ikke taget af dagsordenen.

I året har regeringens udmeldinger om flere karakterer også spillet en rolle. Jeg skal ikke gå i detaljer med de specifikke karakterkrav til ungdomsuddannelserne, men vi må konkludere, at karakterkrav påvirker alle: Det snurrer i baghovedet på forældrene, eleverne og lærerne, når der er et konkret mål. Jeg ved ikke, om undervisningen bliver bedre eller dårligere af karakterkrav, men jeg er desværre meget sikker på, at det ikke påvirker fællesskabet og kulturen på Bording i den gode retning.

Det er jeg stærkt bekymret for, fordi det er vigtigt for mig, at vi ikke bliver til en mørk skole, men at vi bevarer vores åbenhed, tro på hinanden, og at alle børn er unikke uanset hvilken karakter, de måtte få. Det er essentielt for Bording.

Til sidst har jeg en personlig meddelelse, som styrelsen og skoleledelsen har kendt til i nogen tid.

Jeg har været medlem af styrelsen mere eller mindre i 12 år – de fleste år som formand – og det er nu på tide, at der kommer andre kræfter til, så det er min sidste formandsberetning til jer. Når man sådan træder tilbage, kan man nok tillade sig at være en smule mere fri i ordvalget, og derfor kunne jeg godt tænkte mig at slutte af med nogle få friere betragtninger.

Bordings Friskole er en Grundtvig-Koldsk friskole. Hr. Grundtvig og hr. Kold var begge kristne folk og mente i større eller mindre grad, at forkyndelse i klasseværelset af Jesu ord var i orden. Hr. Bording har lagt navn til vores skole, og han var en skolelærer og skoleleder af den gamle skolegenetik.

Der er gode ting i Kold, Bording og Grundtvig – man være et skarn og ignorant, hvis man mente andet - men jeg tror, at der er mange forældre, formentlig også lærere og i alt fald rigtig mange elever, der deler min opfattelse af, at Bordings Friskoles gamle koryfæer efterhånden er ved at blive for gamle. Det synes jeg egentlig ikke, man skal græde over, men jeg synes til gengæld, at det forpligter til, at vi sammen på en grundig måde tænker os om, hvad skal vores skole så blive til. Skal det gamle erstattes, måske kun delvist, og skal det erstattes, hvad skal det så erstattes med.

Mit råd er at tage udgangspunkt i – og det synes jeg, at jeg har prøvet mange år fra denne talerstol - at Bordings Friskole først og fremmest er lig med 1) en enorm fællesskabsevne, 2) et ønske om at værne om tillid til hinanden og 3) et varmt humanistisk livssyn – vi er nærmest kulturradikale – og det siger jeg med stolthed, fordi det er der brug for i dagens verden. Kan vi bygge på dette og kombinere det med, at elever og forældre opretholder et stærkt engagement på skolen og ikke mindst støtter og anerkender lærerne og personalet i deres daglige arbejde, så tror jeg på, at Bording har en fortsat stærk fremtid.

Held og lykke med det – Jeg vil følge spændt på sidelinjen.

Og så til allersidst tak for et varmt og tillidsfuldt arbejde med dig Mogens igennem gode år, tak til alle lærere, pædagoger og administrativt personale og stort tak til mine kollegaer i styrelsen og forældrerådet.

 

Bilag 2

Ledelsens beretning v. Mogens Krabek, skoleleder

Solceller

Minder lige om at de 300 m2 solceller på tagene stadig producerer dejlig grøn strøm. Om året ca. 35.000 kw.-timer, hvilket betyder, at vi nu og fremover selv producerer halvdelen af den strøm, vi bruger.

Ny bygningsplan

Med den store ombygning i hovedhuset for 3-4 år siden fik vi afsluttet den bygningsplan, som vi udarbejdede i 2005. Meget var dermed kommet på plads, men meget er jo fortsat under slid, og nye udfordringer og ønsker er kommet frem. Så derfor har vi nu sammen med Ole Brockdorff, vores husarkitekt) udarbejdet en ny helhedsplan for den renovering og vedligeholdelse, som må forventes at skulle gennemføres inden for de næste 10 år, når det gælder bygningerne udenpå og lokaler indeni. Det gælder f.eks. renovering af facader med udskiftning af vinduer ud mod Nordgården, ny belysning i store og lille sal, ny indretning af lærerværelsets køkken samt en mængde andre små og store opgaver. Og Oles regnestykke: Hvis alt skal gøres nu, alt skal gøres med håndværkere, og moms skal betales for det hele, så handler det om små 15. mill.!! Planen i sin helhed får vi næppe råd til, og mindre kan også hjælpe et godt stykke af vejen. Men realiteten er altså, at vi skal regne med i årene fremover at skulle afsættet 0,5-1 mill. om året til særlig vedligeholdelse og renovering.

Fagtimeplan

Sidst vi vurderede vores timefagplan var i forbindelse med folkeskolereformen. Vi bestemte da, at skoledagen fortsat skal være fra morgen til 14, og at klasserne i dagens skoleforløb får lige så mange fag-/skematimer som i folkeskolen, men med en lidt anden fordeling. Samt at vi derudover ikke umiddelbart ville følge andre af reformens ændringer på skema og skoledag. Inden for samme ramme indfører vi nu nogle enkelte og mindre ændringer – og det alene på et pæd. grundlag: På mellemtrinnet (4.-6.kl.) har elever og lærere ønsket, at pædagogikken i fortællefagene (Bibel og verden og Nordens historie) kan blive mere alsidig og aktiv end alene byggende på lærerens fortælling. Det gør vi så nu – og gør det ved at skifte titlen fra fortællefag til historie. Vi begynder fremover med tysk/fransk i 6. kl. og indfører naturfag fra 1. kl. Og endelig flytter vi lidt rundt, så progressionen fra 25 timer i 1. kl. til 31 timer i 9. kl. bliver mere ensartet.

Trin- og teamordning

Med vores skolesyn er det afgørende at der er sammenhæng, udvikling og helhed i elevernes samlede skolegang. Derfor naturligvis forskel i pædagogikken for børn i indskoling, på mellemtrin og i overbygningen. Men vi vil fortsat ikke organisatorisk inddele skolegangen i tre selvstændige forløb eller faser – og dermed huset i tre afdelinger med hver deres gruppe af pæd. medarbejdere. Som en lille skole, som en holdningsskole og som en skole, hvor den nære relation og det tætte samarbejde mellem klasse og lærer er fundamentet, ønsker vi at kunne fordele relationer og opgaver, som gør den samlede pæd. virksomhed til et fælles anliggende. Men vi har også så gode erfaringer med at fordele opgaverne for et par årgange på et lærerteam, at den ordning vil vi fortsat gerne bygge på. Så derfor fortsætter vi med teamordning, men også med trinordning for klasserne, således at 2-3 årgange er sammen – og med samme lærerteam. I princippet kan samme team følge samme trin skoleforløbet igennem. Men i praksis vil der jo nok ske en del ændringer ud fra de enkelte læreres faglige og pæd. profil. Måske lyder dette knudret, men altså f.eks.: I folkeskolen er man nu ved at udskifte klasselæreren med en kontaktlærer – og dermed at gøre lærerne til alene faglærere. Og denne opdeling mellem faglighed og opdragelse, den passer bare ikke til vores skolekultur og skolesyn.

Relationspædagogik

På Bordings står vi på tre ben: Faglig læring, social trivsel og folkelig dannelse med sans og evne til at kunne begå sig i fællesskaber. De hænger sammen og er vævet ind i hinanden, og derfor har vi ikke én pædagogik til faglig undervisning, en anden til trivselsarbejdet og en tredje til kulturarbejdet. For der er nemlig en fællesnævner for et hele, og det er relationen. Forholdet mellem dig og mig, eleverne indbyrdes i klassen, mellem børn og voksne, elever og lærere, og forældre indbyrdes og mellem dem og lærerne. Den gode relation er både målet for, men også midlet i det pæd. arbejde, og derfor i hverdagen den værdi, som giver arbejdet mening.

Derfor er relationspædagogikken Bordings dna – et kendetegn. Og det både når den gode, sunde og dynamiske relation er i spil, men også når det bliver knaster i relationsarbejdet. Og det sker ikke så sjældent, når både lærere og forældre har en ideal fordring om, at den gode relation bare altid er der. I sig selv ikke noget i vejen med den ideale fordring, men opslidende, hvis det perfekte ikke lige nås, og følgen bliver knas i tilliden til sig selv og de andre.

Udvikling og forandring

Stress er som bekendt ’en oplevelse af manglende kontrol og mening’. Det kan børn opleve, når de hele tiden vil være ovenpå – og derfor kan slå sig i skolespillet, når de møder modstand og udfordringer. Dagens børn er enormt frimodige, men indimellem også på en frygtløs og grænseløs måde, som gør det svært for dem bare at være med, gøre som der bliver sagt, være sig selv, bare at være, når man nu bare vil være på hele tiden. Og stress kan forældre opleve, når alt i arbejdet, derhjemme og på skolen skal nås, når ens barn er vanskelig eller har vanskeligheder, når man bekymrer over det ene og andet omkring barn og klasse, og har svært ved at søge hjælp i forældreklassen.

Og stress kan lærere og pædagoger få, når de oplever ikke at leve op til egne og andres forventninger om indsats og indstilling. Så kan kontrollen smutte, mens usikkerheden, tvivlen og anfægtelsen tager over, og så kan man risikere at blive ramt af afmagt og må trække stikket. Det kan handle om arbejdet, men også om, at så mange andre forhold slår ud i arbejdet.

Skole og pædagogik handler jo i bund og grund om udvikling af børnene – som børn og unge, som elever, som personer og mennesker – og som kommende borgere. Og fordi der vedvarende sker ændringer i vores verden og virkelighed, så er forandring i lærerarbejdet også et vilkår, vi må kunne magte – som på alle andre slags arbejdspladser. Vi skal kunne magte det fleksible – må være svaret i vinden. Og ikke, at nu skal vi bare skrue pædagogikken tilbage til de gode og gamle dage. Men vi skal også i skolesamfundet huske på at værne om at vores lærere og pædagoger får adgang til at være lige så sunde, robuste og modstandsdygtige, som vi håber at også eleve og forældre kan være det.

Pæd. læringscenter

Her i foråret runder vi af med det udviklingsarbejde, som bærer titlen: Digipro, som står for projektpædagogik og digitale læremidler. Der har været div. om- og vildveje undervejs, men alle klasser og lærere har været involveret i større og mindre projekter, hvor computeren er indgået som bærende værktøj. Vi er givet blevet både dygtigere og klogere – og ikke mindst modigere til at turde gå i gang med anderledes projekter. Så den digitale pædagogik er blevet en fast del af hverdagen. Og dermed lægger vi også op til, at når vi nu omdanner biblioteket til læringscenter, så får vi et værksted, hvor medier og materialer både er analoge og digitale, hvor lærere og elever kan søge hjælp og få instruktion, og hvor vi samler den viden, der kan fremme den pæd. udvikling i vores undervisning. ’Bibit’ kalder vi indtil videre den nye knop.

Helhed og sammenhæng i hele skoledagen

Hvis Bordings er et træ, er skolen jo nok stammen, fritidsordningen grenen, kulturforeningen kvisten og alle de øvrige aktiviteter bladene. Og alle disse elementer skal vi jo gerne have til at fungere som en organisme. Det gælder meget for samspillet mellem skole og fritidsordning – både når det handler om eleverne og deres skoledag, om samarbejdet mellem lærere og pædagoger – og samspillet mellem skolepædagogik og fritidspædagogik.  Og bare spændende at følge, hvordan stamme og gren synes at passe stadigt bedre til hinanden.

Men ved siden af os gror jo også andre planter, som vi skal leve sammen med. Når eleverne i 4. kl. begynder på fritidshjem og senere fritidsklub, så lægger kommunens nye ordning op til samspil og samarbejde mellem fritidscenter og skole. Vi har altid haft et godt forhold til FK2, hvor de fleste børn er fortsat. Og når nu det nye fritidscenter lægger op til, at vi sammen skal hjælpe børn og unge til en sund og spændende hverdag, så åbner det for nogle muligheder, vi hidtil ikke har benyttet os af. Her kan f.eks. kvisten i form af kulturforeningen komme med end som aktør, for i fritidscentret vil de gerne have flere musikinstruktører og gerne også aktiviteter ude på skolerne.

Demokratisk dannelse

Hermed er vi på vej uden for murene. For nogle måneder siden vedtog folketinget som et element i den såkaldt ’antiradikaliseringspakke’ en vedføjelse til formålsbestemmelsen for de frie grundskoler. Hvor vi hidtil har skullet forberede vores elever til et liv i frihed og med folkestyre, så skal vi nu også ’udvikle elevernes demokratiske dannelse’. Begrebet ligger godt i munden, men i hånden ligger det jo som en noget diffus størrelse. Handler det om at stemme ved valg, om at være medlem af forening med alment formål, om at involvere sig i folkeligt arbejde? Og når vi nu ikke bare skal forberede, men udvikle denne dannelse, hvad skal det så måles på, når elev forlader 9. kl., og hvem skal gøre det? Ministeriet har i hvert fald forberedt sig på opgaven, for konsulenter er nu blevet ansat, som på egen drift kan slå sig ned på en skole, overvære undervisning, møder i bestyrelsen, udspørge elever uden voksnes tilstedeværelse – og i det hele taget grundigt efterforske mulige mangler i elevenes demokratiske dannelse.

Ganske tryg ved, hvis og når vores elever skal testes på deres evner og standpunkt i medborgerskab. Men måske lidt usikker alligevel, for ved det nylige ungdomsvalg til folketinget var andelen af blå stemmer i 8.-9.kl. nede på 1-2 pr. klasse. Så mon ikke konsulenter snart kommer for at undersøge, hvem der står bag den røde indoktrinering!

Skoledebatten

I tidens debat om skole og samfund er der 4 spor i debatten om forholdet mellem folkeskole og frie grundskoler med fire positioner som gennemgående afsæt for stadigt flere politikere og partier:

1. For mange søger de frie skoler! Tidligere gik 12 % af en årgang på private og frie grundskoler. Nu er andelen steget til 17 %. Og mens kommunerne gør folkeskolerne større og lukker de små, så vokser de frie skoler i antal og størrelse.

2. De frie skoler får for mange penge! Statstilskuddet til de frie skoler aftales hver år som en %-del i forhold til udgiften pr. elev i folkeskolen. Satsen var i mange år 75 %, men fra 2012-15 blev den årligt nedsat med en enkelt %, så den landede på 71 %. Faldet betød for Bordings en nedgang på i 2015 på 0,8 mill. Af lidt uransagelige grunde har Liberal Alliance de to sidste år bidraget til, at tilskudssatsen nu for 2017 igen er oppe på 75 %. Vi får altså nok mere i 2017 end de sidste 5 år, men satsen er tilbage på de 75, som den også var i 2011.

3. De frie skoler er for de rige familier! Den sociale sammensætning af familier i forhold til indtægt, uddannelse mv. er på landsplan den samme for folkeskolen og de frie grundskoler. Men en skævhed er der i København, hvor man både finder privatskoler, hvor den sociale standard er meget høj – og finder indvandrerfriskoler, hvor standarden til gengæld ligger markant under landets gennemsnit.

En god del politikere af både blå og rød farv vil gerne indføre et socialt taxameter, så forældrenes sociale profil bliver afgørende for statstilskuddet. Guleroden vil jo være, at lavere standard, jo højere tilskud. Men det vil være til fordel for de tosprogede friskoler, og dem ønsker mange jo netop ikke at styrke. Pisken kunne være at tilskuddet falder, hvis for mange familier med høj standard. Men så vil mange blå forældre på privatskoler jo for alvor blive røde i ansigtet!

4. Frie skoler har for få elever med særlige forudsætninger! Påstanden er, at med friheden til de frie skoler til selv at bestemme, hvilke familier man optager på skolen, så bettder dette, at de frie skoler skummer fløden og undlader at optagelever, som kan få brug for specialindsats. Ja for nylig var Politiken ude med historien om, at frie skoler optager umulige elever op til d. 5. september, hvor de udløser statstilskuddet for derefter hurtigt at smide dem ud, så de ikke kom til at trække karaktergennemsnittet ned. Statistikken siger, at ’udskrivning’ (det bureaukratiske ord for udsmidning) har et meget begrænset omfang på de frie skoler – og jo kan have mange (også naturlige) årsager.

Aktuelt rumler det forslag, at en andelen af skæve elever skal have betydning for tilpasning af statstilskuddet. Hvordan definere ’skæv elev’? Et forslag er at man skal lide af vidtgående vanskeligheder, som kræver mere end 12 timers støtte om ugen. Det skal skolen så afgøre i samarbejde med kommunens PPR-tjeneste. Dette vil desværre jo betyde, at parterne ikke længere vil arbejde sammen om en faglig opgave, men slås om penge og tilskud.

Disse fire spor og positioner er for tiden i spil og stærkt flettet ind i hinanden. Debatten om de frie skoler i forhold til social ansvarlighed og rummelighed er vigtig, nyttig og nok også nødvendig – ikke mindst de frie og private skoler imellem. Men når det sociale kort så også bruges som genvej til færre elever og mindre tilskud til de frie skoler, så bliver debatten skæv og farlig.

Nej, dette handler ikke om Bordings. Vi har elever nok, penge nok, nok af forældre som er glade for at få bevilget nedsættelse af skolepenge, nok af elever med skæve og særlige forudsætninger, nok af glæder og bekymringer, nok at lave, nok af det hele og lidt til. Det handler i stedet om at huske på at de frie skoler politisk bare ikke er nogen selvfølgelighed, at vi på Bordings har en vedholdende folkelig opgave med at ville være en friskole for alle, som vil en slags skole som vores – med den slags forskellighed og mangfoldighed, som vi nu evner.

Og jeg nævner det i et håb og ønske om, at forældre og lærere vil huske at hæve deres røst og stemme, når skolesagen er på dagsordenen der, hvor vi nu færdes.

Afslutning

Tak til alle jer faste medarbejdere for en sej og solid indsats i undervisningen, i fritidsordningen, i kælderen og på kontoret. Der er i huset både en kollegial vilje til stor indsats og til samarbejde og udvikling. Denne indsats og indstilling skaber en grundighed og omhyggelighed i hverdagen, som er meget betryggende - og er en helt afgørende kvalitet ved skolen.

Tak til jer forældre, som med energi og engagement jævnligt mødes i styrelsen. Som skolens øverste myndighed er jeres holdninger og handlinger afgørende for skolens drift og kurs.

Tak til forældre i forældrerådet, friskolegårdsudvalg og andre organer – og til alle de forældre, som på andre måder aktivt og loyalt bakker op om skolen ved at deltage i møder, aktiviteter, fester og arrangementer af mange slags.

Bordings Friskole er og bliver, hvad vi alle sammen på godt og ondt og i stort og småt gør den til. Betryggende at mærke, at så mange gør en aktiv indsats for at gøre Bordings til en god skole og arbejdsplads. Vi siger jo, at på Bordings går fællesskab forud for individ, og at det er fællesskabernes evne til at rumme hinanden, som skaber rummet for den enkelte. Bare dejligt dagligt at mærke, at med så mange fællesskaber emmer huset af både rummelighed for de mange og plads til den enkelte. Det giver huset og skolesamfundet en social kapital, som vi kan tære på, når nye opgaver og udfordringer melder sig – ikke mindst, fordi og når vi som holdnings- og dannelsesskole vil sigte bredere, dybere og højere end bare at være en skole i almindelighed.

Bordings må gerne fortsat kendes som den skole, hvor pligten er en lyst!!