Bordings Friskole

– En Grundtvig-Koldsk friskole midt i byen

Referat af Generalforsamling på Bordings Friskole

den 21. marts 2018

 

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent

  2. Styrelsens formand og skoleleder aflægger årsberetninger

  3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab 2017 v. revisor Birger Hansen

  4. Fremlæggelse af budget for 2018 v. revisor Birger Hansen

  5. Forældrekredsens tilsynsførende Peter Vig Jensen og Henrik Fischer aflægger beretning

  6. Valg af tilsynsførende

  7. Indkomne forslag

  8. Valg af medlemmer og suppleanter til styrelsen

  9. Eventuelt

 

Punkt 0 – Velkomst

Fungerende skoleleder Morten Christensen bød velkommen, og forsamlingen sang to sange akkompagneret af blandt andet fløjte.

Punkt 1 – Valg af dirigent og referent

Jens Holst-Nielsen blev valgt til dirigent. Dirigenten takkede for valget og erklærede generalforsamlingen for lovlig. Stine Nysten blev valgt til referent.
 

Punkt 2 – Bestyrelsens formand og skoleleder aflægger beretning

Formanden for bestyrelsen, Dea Nyrop Nielsen, begyndte sin beretning med at dvæle et øjeblik ved den hæsblæsende start, bestyrelsen fik sidste år. Lige før den sidste generalforsamling havde daværende viceskoleleder Henrik Christensen og skolen netop ophørt samarbejdet efter uenighed om den ledelsesmæssige linje. Det gav lidt uro, og Dea Nyrop Nielsen brugte lidt tid i sin beretning på at beskrive bestyrelsens rolle og ansvar.

Bestyrelsen er skolens øverste myndighed, slog hun fast.

- Vi påtager os altså et ansvar for skolen som helhed for alle børn, forældre og ansatte, sagde hun, men understregede samtidig, at den daglige ledelse og det pædagogiske (og administrative) ansvar er delegeret til skoleleder og viceskoleleder.

Én ting har fyldt meget i bestyrelsesarbejdet det seneste år. Nemlig at finde en ny skoleleder.

- I år har intet været typisk. Slet ikke siden Mogens Krabek i juni sagde op. Ingen af os har prøvet at skulle finde en ny skoleleder før, Mogens har jo været på skolen i 17 år, sagde Dea Nyrop Nielsen.

For bestyrelsen var det magtpåliggende, at transparens og involvering skulle stå i centrum for processen med at finde en ny skoleleder, forklarede hun. Bestyrelsen rådførte sig med Dansk Friskoleforening, stillingsopslaget blev udformet og slået op lige efter efterårsferien. Der blev afholdt et stort fællesmøde for at finde frem til, hvilke værdier og visioner der er vigtige at holde fast i, når den nye skoleleder for Bordings Friskole skal findes. Ved fristens udløb var der kommet 40 ansøgninger, og samtaleudvalget, der bestod af bestyrelsen, vicelederen, lærerrådsformanden, lærernes tillidsrepræsentant, repræsentanter for de forskellige grupper af ansatte og forældrerådets formandskab, udvalgte 6 ansøgere. Men efter en evaluering kom udvalget frem til, at ingen levede op til de ønskede kriterier, som var gode lederegenskaber og en solid erfaring - helst med grundtvig-koldsk friskole.

Derfor blev stillingen genopslået i december. Igen kom der 40 ansøgere, hvoraf 6 blev udvalgt til 1. samtale. 3 kandidater gik videre til 2. samtale med bestyrelsen. De fik også en personlighedstest hos en konsulent anbefalet af Dansk Friskoleforening. Til 2. samtale fik kandidaterne også mulighed for at stille spørgsmål til bestyrelsen. Bestyrelsens valg faldt på Torsten Bo Kristensen, der pt. er skoleder på Kertemindeegnens Friskole. På den ekstraordinære generalforsamling den 3. april skal forsamlingen godkende indstillingen. Gør forsamlingen det, vil Torsten Bo Kristensen begynde på Bordings Friskole den 1. juni. Han vil være tilstede på den ekstraordinære generalforsamling.

Til sidst i sin beretning understregede Dea Nyrop Nielsen, at en anden vigtig opgave for bestyrelsen har været at sikre skolens daglige ledelse efter først Henrik Christensens afgang og dernæst, da Mogens Krabek stoppede som skoleleder d. 1. januar.

- Og her må jeg bare med næsegrus beundring sige, at den opgave har Morten Christensen gået til med krum hals, først som fungerende viceleder og nu som fungerende leder, sagde hun.

Hun takkede i det hele taget hele skolesamfundet for at bakke op om processen med at finde en ny skoleleder.

Den konstituerede skoleleder Morten Christensen indledte sin beretning med at konstatere, at det på mange måder har været et helt almindeligt skoleår med godt og meningsfuldt skolearbejde. 

- Men det har også været en anderledes år, hvor vi ved fælles hjælp har fået opgaverne udført, sagde han.

Han er er glad for, at husets mange medarbejdere har været med i processen med at finde en ny skoleleder og ser nu frem til en ny hverdag med en ny skoleleder. På lærernes pædagogiske dag den 6. april skal der tales om visioner og værdier.
- På den måde håber vi at blive klare i mælet, sikre på kerneværdierne og åbne for det nye, når vi skal hjælpe en ny til roret, sagde han.

Skolen har en god og sund økonomi.

Man er begyndt at fokusere mere koncentreret på bæredygtighed

Der er blevet udarbejdet en renoveringsplan for skolen, som vil blive taget i etaper.

Skolen oplever fortsat stor søgning, men der har vist sig en ny udfordring i udskolingen, da en del elever forlader 8. klasse for at gå på efterskole i 9. klasse. Det er en ny trend og efterlader skolen med meget små 9. klasser.

I foråret ’17 blev der lavet en undersøgelse af elevernes vurdering af trivsel og undervisningsmiljø. Den viste, at elever på nogle områder ønsker forbedringer, såsom skolens toiletter, medbestemmelse i undervisningen, uro i timer og ikke mindst dårlig sproglig opførsel som kilde til konflikter. Det vil blive taget op i elevrådene, som er kommet i gang - både for de små, mellemtrinnet og de store. Møderne i elevrådet er skemalagt, og man vælges for et halvt år. Der er kontaktlærere tilstede ved møderne, og de mødes jævnligt med ledelsen og kan derfor bringe ting med fra elever til ledelse.

- Elevrådene er stadig nye, men vi glæder os over, hver gang eleverne udviser lyst og mod til at tage aktiv del i deres skoleliv og hverdagen på Bordings, sagde Morten Christensen, og lovede, at skolen vil lægge sig i selen for at gribe den lyst.

Omkring 50 elever får hjælp fra ressourcecenteret. Ressourcecenteret er blandt andet kommet i gang med familierådgivning, efter en af skolens lærere har færdiggjort en uddannelse som familieterapeut.

Morten Christensen afsluttede sin beretning med at påpege, at Bordings friskole er det, vi alle sammen gør den til.

- Og som en gammel skoleleder engang sagde: ”Bordings må gerne kendes som den skole, hvor pligten er en lyst!”, sagde han med klar henvisning til Mogens Krabek.

Efter beretningerne var der et par spørgsmål fra salen. Én ville vide, om den nye skoleleder skal bo på skolen, og ja, det skal han. Flere udtrykte glæde ved, at der er kommet gang i elevrådene, ligesom forsamlingen tilkendegav, at man følte sig godt guidet gennem dette atypiske skoleår og processen med at finde en ny skoleleder.

Formandens og skolelederens beretninger kan læses som bilag 1 og 2.
 

Punkt 3 – Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab 2017 v. revisor Birger Hansen

Skolen har en god solid økonomi. 2017 har været et almindeligt år, men der er blevet brugt penge på den tidligere viceskoleleders aftrædelsesordning, og så er der indkøbt nye møbler til de sidste klasser, der manglede. Disse udgifter er blevet balanceret af et øget statstilskud. Likviditeten er øget med en million kroner, og resultatet er på 300.000 kroner. Der er også blevet omlagt et lån – 1½ procent fastforrentet, der betyder udgifter i år, men som kommer skolen til gode de næste mange år.
- Det er en styrket skole, der går ud af dette regnskabsår, lød revisorens skudsmål.
Og så er det ikke gået ubemærket hen, at forældrene på Bordings friskole er flinke til at betale deres skolepenge. Der er kun tilgodehavende på den post på lige under 2000 kroner.
 

Punkt 4 – Fremlæggelse af budget for 2018 v. revisor Birger Hansen

Budgettet for 2018 ser ifølge Birger Hansen fornuftigt ud. Indtægterne består først og fremmest af statstilskud og skolepenge, mens udgifterne først og fremmest er løn til skolens ansatte. Håbet er at ramme 851.000 kroner i overskud i 2018.
- Det er godt, men også nødvendigt, bemærkede revisoren.
 

Punkt 5 – Forældrekredsens tilsynsførende, Peter Vig Jensen og Henrik Fischer, aflægger beretninger

Alle friskoler har en eller flere tilsynsførende. De skal føre tilsyn med skolens undervisning, så undervisningen lever op til den, elever får i folkeskolen. Derfor besøger de skolen og observerer undervisningen i forskellige klasser og i forskellige fag. Bordings Friskole har to tilsynsførende.

Tilsynsførende Peter Vig Jensen sagde, at hans indtryk er, at læringsrummet på Bordings friskole er motiverende og inspirerende, og han oplevede, at der blandt børnene er en lyst til læring.

- Det er måske det vigtigste, men hvordan kan man fremme det aspekt, at der også er et element af alvor. For det er jo ikke kun for sjov at gå i skole. Man skal gøre sig umage, sagde han.

Hans indtryk var, at der var gode relationer mellem lærere og elever, men hvad så, når man er vikar og ikke har den relation, må man så være her?

Han var generelt imponeret over undervisningen i de fag, han observerede. I naturfag i 2. klasse skulle de fryse vand til is, og det fik eleverne til at tage kølerummet i skoletasken, vinduet og koldt vand i brug. 5. klasse benyttede i matematik et smartboard til at sortere decimaltal, mens besøget i en tysktime viste, at det ”bare er svært at gøre tysk til et lige så relevant sprog for eleverne som engelsk.” Han synes generelt, at IT fungerer rigtigt godt i undervisningen. Og så er der lige morgensangen.
– Det, tror jeg altså, er en gave til jeres børn, sagde han.
 

Tilsynsførende Henrik Fischer synes også, det havde været en fornøjelse at være til morgensang.

- Det var fascinerende – hold endelig fast i det, sagde han.

Han bemærkede, at det han kalder ”at komme til stede” er rigtig godt. Han kan også godt lide systemet, hvor børnene tilkendegiver deres sindstilstand ved hjælp af tallene 1 til 5.

- Det er godt, at børnene får en fornemmelse af hinanden, sagde han, ligesom han godt kunne lide konceptet med legemakkere, fordi ”eleverne får en fornemmelse af, at de er vigtige og har betydning.”

Han kaldte det faglige niveau for højt. Han oplevede, at børnene havde en høj grad af selvstændighed, og det ”giver lyd”, som han sagde. Han roste lærere for forbilledligt at gribe den selvstændighed. Han synes, der er en fin ligeværdighed mellem lærere og elever, og så synes han, at kønnene mikser godt med hinanden.

- Det må være dejligt at være elev på Bordings friskole, sagde han.

Han overværede et elevrådsmøde, og det er de tilsynsførende glade for er kommet på benene. Han mente, at skolen godt kan arbejde videre med det. Skal der ikke være nogen processer i klassen for deltagelse? Hvad kan eleverne bestemme? Og skal der ikke være elever i bestyrelsen? Det er spørgsmål, man godt kan tænke over, mente han, men understregede, at den demokratiske dannelse lever et godt liv på skolen.

Deres konklusion var, at Bordings Friskole absolut står mål med folkeskolen. Begge bemærkede dog, at der efter deres opfattelse er for lidt bevægelse i undervisningen.

De tilsynsførendes beretninger kan læses under ’dokumentation’ på skolens hjemmeside.
 

Punkt 6 – Valg af tilsynsførende

Peter Vig Jensen, der var på valg, blev genvalgt af generalforsamlingen for en toårig periode. Det bliver hans sidste, da man kun kan sidde i tre perioder.
 

Punkt 7 – Indkomne forslag

Der var ikke indkommet nogen forslag
 

Punkt 8 – Valg til bestyrelsen

På valg som medlemmer var Rune Palm, Laura Olsen, Jesper Prip Sindberg og Anders Emil Møller. Alle fire blev valgt uden modkandidater. Som suppleanter opstillede Jacob Ajsen og Bo Søndergaard, og begge blev valgt uden modkandidater.

Bestyrelsens sammensætning er dermed: Som medlemmer fra forældrekredsen: Rune Palm, Dea Nyrop Nielsen og Rikke Marott Schelde – og Jacob Ajsen som suppleant. Medlemmer fra skolekredsen: Tine Damsholt, Laura Olsen, Jesper Prip Sindberg og Anders Emil Møller – og Bo Søndergaard som suppleant.
 

Punkt 9 – Eventuelt

Intet at bemærke. Herefter takkede dirigenten for god ro og orden, og forsamlingen sluttede af med en sang.

Ref. Stine Nysten

 

 

Bilag 1

Bestyrelsesformandens beretning v. Dea Nyrop Nielsen

Først og fremmest velkommen til generalforsamlingen her i 2018.

Det er altid dejligt at se, at vi har så mange fremmødte. Vi har et spændende men også dejligt typisk program, der spænder vidt fra beretning til budget og regnskab til beretning fra vores tilsynsførende og til valg til bestyrelsen.

Jeg skal indlede generalforsamlingen med bestyrelsens overordnede beretning om, hvordan 2017 er forløbet her på Bordings.

Dvs. Morten og jeg har fordelt det således imellem os, at jeg fortæller om årets gang på Bordings set fra Bestyrelsens side og han indefra fra skolens side.

Og der er jo, som i nok også kan tænke jer, én ting der har fyldt meget i bestyrelsens arbejde i år; at finde en ny skoleleder. Det vender jeg tilbage til.

Tiden omkring og efter sidste generalforsamling for et år siden startede noget hæsblæsende for os alle med farvel til vores daværende viceleder Henrik Christensen.

Jeg kan ikke sige mere end vi allerede tidligere har sagt og skrevet om Henrik Christensens afgang fra Bordings - der kan efter fælles aftale ikke fortælles mere end det havde begrundelse i HC’s og bestyrelsens forskellige holdning til skolens ledelsesmæssige linje.

Et pludseligt farvel til en medarbejder skaber let dårlig stemning i blandt tidligere kolleger. Og det rejste spørgsmål om bestyrelsens rolle i forhold til den daglige ledelse.

Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige lidt om bestyrelsens rolle og ansvar.

Bordings Friskole er en forældredrevet skole. Det betyder, at bestyrelsen er valgt af jer forældre her på generalforsamlingen til at vartetage hvervet som skolens øverste myndighed.

Når vi mødes i bestyrelsen er vores forældrerolle sekundær, selvom den selvfølgelig er baggrund for vores fælles engagement i skolearbejdet. Vi agerer som bestyrelse og ikke som forældre. Vi lægger vores forældrerolle - og dermed vores særlige interesse for egne børn - udenfor døren og træder ind i et rum, hvor det handler om alles bedste, om skolens bedste. Vi påtager os altså et ansvar for skolen som helhed: for alle børn, forældre og ansatte.

Og nogle af de områder vi ifølge skolens vedtægter har det overordnet ansvar for er:

  1. At have kontrol med skolens økonomi og drift med ansvar overfor undervisningsministeriet – herunder også fastætte størrelsen af skolepengene

  2. Ansvar for at overholde love og bekendtgørelser, vedtægter og forretningsorden samt gældende regler i øvrigt

  3. Ansvar for skolens bygninger og vedligeholdelse

  4. At ansætte og afskedige skolens fastansatte medarbejdere – herunder særligt initiativpligt ved ansættelse og afskedigelse af skoleleder

  5. Endelig sætter bestyrelsen sammen med skoleledelsen retning for skolen i forhold til strategier, værdier og visioner.

Mens den daglige ledelse i hverdagen og det pædagogiske og administrative ansvar er delegeret til skolelederen og ledelsesteamet, som består af skoleleder og viceskoleleder.

Og for at varetage det fælles ansvar for skolen har vi på Bordings valgt at have bestyrelsesmøder en gang om måneden dvs. ca. 10 gange om året, det er en højere frekvens end de fleste friskoler har.

På bestyrelsesmøderne deltager, udover bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, skolens ledelse, lærerrådsformand og forældrerådsformandskab.

På disse møder skal vi have tid til at snakke om de store linjer, den overordnede økonomi og nye pædagogiske tiltag, men også følge med i hvad der rør sig på skolen. Vi går ikke ind som sagsbehandlere i enkeltsager som skal varetages af skolens ledelse, men bliver orienteret herom løbende. Vores bestyrelsesmøder består typisk af en gennemgang af hvad der sker på skolen, af økonomien for herefter at tage fat på et emne, fx omkring renovering, budget, udskoling, forældrenes involvering, nye regler på friskoleområdet etc.

Men I år har intet været typisk.

Efter vores skoleleder Mogens i juni meddelte, at han ville gå på pension til årsskiftet, har vi i bestyrelsen arbejdet på at finde en ny skoleleder. En proces ingen af os havde prøvet før, da Mogens har været skoleleder på Bordings i 17 år.

Så vi startede med at rådføre os med Dansk Friskoleforening. Derefter udarbejdede vi en procesplan, hvor to vigtige grundsten var transparens og involvering.

Første skridt var at skrive et stillingsopslag og annoncere det i forskellige relevante medier med ansøgningsfrist lige efter efterårsferien. Før vi modtog ansøgningerne var det vigtigt for os at finde ud af, hvilke værdier for Bordings Friskole vi deler som forældre og medarbejdere.

Bestyrelsen og Forældrerådet afholdt derfor et fællesmøde, hvor vi diskuterede, hvordan vi ser Bordings Friskole 5-10 måske 20 år frem, vores visioner og ønsker. Disse visioner og ønsker blev vigtige i det kommende arbejde med at finde den nye leder til Skolen. Jeg har sendt jer alle konklusionerne, men kort fortalt ville vi egentligt gerne beholde de værdier, vi har nu:

At Bordings udgør et forpligtende fællesskab, at vi er en holdnings skole og blive ved med at være det.

Skolen skal være et tilvalg og ikke et fravalg af andet.

Vi lægger vægt på dannelse, ordentlighed, traditioner, tryghed og nærvær. Faglighed skal ikke forklædes som underholdning. Men vi har en legende tilgang til fagligheden - især i de små klasser

Vi har og vil have mod til at være modvægt til præstationskulturen.

Der skal være plads til det hele menneske: til at være den man er, plads til at fejle og til oplevelsen af at lykkes.

Vi stiller krav til hinanden; vi skal ville forældresammenholdet – i alle 10 år ikke kun 5.

Vi bakker alle op om skolen. Vi har alle ansvar for skolen.

Med disse fælles værdier i baghovedet modtog vi efter efterårsferien lidt over 40 ansøgninger, som alle blev læst igennem og diskuteret i vores samtaleudvalg, der ud over bestyrelsen bestod af vicelederen, lærerrådsformanden, lærernes tillidsrepræsentant, repræsentanter for de forskellige grupper af ansatte og forældrerådets formandskab.

Samtaleudvalget udvalgte 6 kandidater til samtale og evaluerede hvem, der skulle gå videre til 2. samtale.

Vores kriterier var rimeligt skarpe; vi ville finde én med gode lederegenskaber og en solid erfaring - og helst erfaring med grundtvig-koldsk friskole.

I første omgang var der ikke nogen, der levede fuldt op til disse kriterier og som vi synes var den umiddelbart rette til at bestride jobbet på vores dyrebare skole. Og efter en grundig drøftelse i bestyrelsen besluttede vi at genopslå stillingen i december for at få et endnu bredere felt.

Også i anden omgang kom der ca. 40 ansøgninger, og de kom gennem samme proces som den første, og vi havde 6 kandidater til samtale.

Efter de to runder havde vi så 3 kandidater til 2 samtale med bestyrelsen. Inden 2. samtale kom kandidaterne til en personlighedstest hos en konsulent, der var blevet anbefalet af Dansk Friskoleforening.

Ved 2. samtale var emnet dels resultaterne fra personlighedstest, lederevner og erfaringer, og dels blev der lagt vægt på, at kandidaterne kunne spørge os om forhold på Bordings Friskole. Så vi sikrede os, at det var det perfekte match vi fandt.

Og nu står vi her, hvor vi med glæde har indkaldt jer alle til ekstraordinær generalforsamling d. 3. april for at indstille en ny skoleleder.

Han hedder Torsten Bo Kristensen og er p.t. skoleder på Kertemindeegnes Friskole.

Såfremt den ekstraordinære generalforsamling godkender indstillingen, vil Torsten Bo starte d. 1. juni.

Vi glæder os til, at I skal møde ham og få mulighed for at lære ham at kende, men jeg vil gerne have, at vi i dag koncentrerer os om de ting, der er på den ordinære generalforsamlings dagsorden.

En anden vigtig opgave for bestyrelsen dette år har været at sikre skolens daglige ledelse først efter Henrik’s afgang og dernæst, da Mogens stoppede som skoleleder d. 1. januar. Og her må jeg bare sige med næsegrus beundring, at den opgave har den daværende lærerrådsformand Morten Christensen taget på sig med krum hals, først som fungerende viceleder og nu som fungerende leder. Morten, vi ved at det ikke var let, og at du måtte give afkald på en masse undervisningstimer i dine klasser, så også tak til dem. Og også tak til Anders Mogensen og Thomas Weinreich, der overtog posten som lærerrådsformænd, og Thomas der fortsatte efter sommerferien. Og til Louise Valdbjørn og Mette Keller, der spang til som vicelederteam efter d. 1. januar.

Generelt er det er helt utroligt at opleve, hvordan alle medarbejderne på skolen har støttet op om projektet med at finde en nye skoleleder og være med til at få skoledagene til at fungere.

Kæmpe tak til jer alle for at ville lave den bedste skole for vores børn.

Og også tak til Mogens for at han satte sit otium på hold for at fortsætte med at være tilknyttet skolen og stå til rådighed med hjælp og svar på spørgsmål, der opstod, så skolen kunne køre videre efter 1. januar. Det er ikke i dag, der skal holdes takketale til dig, Mogens, men vi glæder os til at sende dig godt afsted til din farvelfestival d. 6.-7. april.

Men jeg vil også sige tak til jer forældre. Tak for tilliden. Tak for alle de dejlige og opmuntrende tilkendegivelser der har været på vores proces løbende.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til mine bestyrelsesfæller, I har været uundværlige og selvom det er mig som formand, der har sendt beskeder ud og orienteret skolesamfundet, er det os alle der står bag det kæmpe arbejde, der er lagt de sidste 10 måneder.

Det var de store opgaver, der har præget bestyrelsesarbejdet i 2017, og det har betydet at vi har sat drøftelsen af andre mere langsigtede planer lidt på hold – herunder renoveringsplanerne. Nu går renoveringen af lederboligen snart i gang, idet der dog inddrages et rum til skolearbejde/undervisning. Hvad vi ellers har brugt penge på af nyt materiel i år, vil Morten berette lige om lidt.

Så noget af det første vi vil kaste os over efter den nye skoleleder er startet er vores langsigtede renoveringsplan. For selv om vi har et fint renoveret skolehus indvendigt, er der en masse udvendige ting, vi bliver nødt til at starte på, og vi må planlægge hvordan det skal fortsætte over de næste 10 år.

Vi har også det forpligtende fællesskab på dagorden det kommende år. Også det vil Morten komme ind på.

Så alt dette bliver der sikket mere at berette om på generalforsamlingen næste år. Nu vil jeg blot sige tak for ordet og give det videre til Morten.

 

Bilag 2

Ledelsens beretning v. Morten Christensen, skoleleder

Indledning: ”En beretning indefra”

Som fungerende skoleleder har jeg påtaget mig opgaven at udarbejde og videreformidle en årsberetning fra skolens ledelse. De sidste 17 år har Mogens alene eller med hjælp fra viceskoleleder stået for beretningen. En beretning som altid har været velafbalanceret mellem det vi gør i huset, og det der rør sig udenfor husets murer. Lad os kalde det det indenrigspolitiske og det udenrigspolitiske. Dette år er særligt, da mit fokus siden konstitueringen som viceskoleleder sidste forår og nu som fungerende skoleleder har været hverdagen i huset. Dette år bliver altså udelukkende en beretning fra indenrigsministeren. Beretningen vil på den måde måske mangle balance, men den fortæller forhåbentlig, at vi fortsat på Bordings laver god og meningsfuld skole.

Et almindeligt og anderledes år

Når vi ser på undervisning og det daglige pædagogiske og sociale arbejde i klasserne, så har det traditionen tro været et almindeligt skoleår med masser af godt og solidt skolearbejde.

Men med Mogens’ udmelding i juni om at stoppe som skoleleder ved årets udgang har det også på mange måder og områder været et anderledes skoleår. Mogens’ beslutning medførte ændringer i skolens ledelse og måderne at fordele opgaverne i driften på i den daglige administration. Heldigvis hænger huset rigtig godt sammen, så udfordringer forbundet med dette er blevet modtaget professionelt af skolens medarbejdere. Vi har på den måde ved fælles hjælp løst udfordringerne, så opgaverne i hverdagen er blevet varetaget og løst bedst muligt.

Ny skoleleder

Vi står så nu på tærsklen til en fremtid med en ny skoleleder. Formanden har allerede gjort rede for det projekt og den proces, som har gjort, at man nu kan indstille en kandidat til godkendelse på en ekstraordinær generalforsamling.

Jeg vil derfor bare nøjes med at bemærke, at medarbejderne har haft mulighed for at være med i projektet og processen, og at dette forhåbentlig skaber et godt grundlag for et godt samspil og samarbejde mellem skolens kommende leder og husets mange medarbejdere.

Dels har medarbejdere fra forskellige personalegrupper været en del af det første ansættelsesudvalg. Dels har alle medarbejdere været med til fællesrådsmødet i efteråret, hvor der var mulighed for at diskutere Bordings og værdier med jer forældre.

Lige nu skal medarbejderne i gang med at gøre sig klar til den nye hverdag med en ny skoleleder. Snakken fra forældrerådsmødet tages derfor op igen til vores pædagogiske seminar, hvor vi tager snakken videre. På den måde håber vi at blive klare i mæglet, sikre på kerneværdierne og åbne for det nye, når vi skal hjælpe en ny til roret.

Det bliver spændende, og vi glæder os til fremtiden.

Bæredygtighed

Noget vi allerede har taget med os fra fællesrådsmødet i efteråret er begrebet bæredygtighed. Det korte anslag til aftenen af Peter Mondrup fra Dansk Friskoleforening satte dybe spor i mange, også i medarbejderstaben. Så dybe at en lille gruppe medarbejdere med lærerrådsformanden i spidsen nu er nået så langt i projekt ”bæredygtighed på Bordings”, at vi fra efter påskeferien begynder at affaldssortere på Bordings. Vi forsøger også at gøre en indsats ved for vores forbrug af engangsservice. Vi blev særligt opmærksomme på vores forbrug, da vi lavede Bordingstan, og der er allerede idéer til, hvordan vi næste gang kan lave et mere bæredygtigt minisamfund. Dette sammen med at flere medarbejdere er begyndt at blive tydeligere over for børnene og hinanden og generelt er mere opmærksomme på betydningen af at tænke grønt giver udsigt til en skole, hvor vi i fremtiden også vil have en holdning til miljøet og bidrage til at lære børnene at tænke bæredygtigt.

Økonomi

Jeg ved ikke, om revisoren vil bruge ordet ”bæredygtig”, når han senere gennemgår regnskabet. Men han vil nok understrege, at skolens økonomi er god og sund. Måske vil han også pege på, at skolens økonomi er blevet mere mobil og foranderlig.  – i den betydning, at der i forhold til tidligere i løbet af et skole- og regnskabsår nu optræder flere uforudsete indtægter og udgifter. Poster i statstilskuddet og andre tilskud kan ændre sig i årets løb, et forkert bogstav i en indberetning kan betyde en tilbagebetaling på 150.000 kr., og udgiftsposter kan komme til som følge af særlige hændelser som fx medarbejderes sygdom og fravær over længere perioder, eller når vi siger farvel til medarbejdere. Og farveller har vi haft en del af i det forgangne skoleår.

Denne variation i den økonomiske drift er nok et vilkår, vi må vænne os til og forberede os på, hvis vi fortsat vil sikre, at økonomien ikke bare rækker til driften, men også til udvikling af både pædagogikken og bygninger.

Bygninger

Ift. til bygninger har skolen sammen med sin arkitekt Ole Brockdorff fra Trio-arkitekter udarbejdet en ny renoveringsplan, som dækker de opgaver for vedligeholdelse og renovering som skal til for en fortsat moderne skole de næste 10 år. Planen spænder fra udskiftning af vinduer til indretning af klasse- og faglokaler. Hvis planen skulle gennemføres i dag og alene udføres af håndværkere udefra, så handler det om mindst 10 mio. Heldigvis kan det gøres i etaper, men det kræver selvfølgelig en fortsat god og sund økonomi.

En del af bygningsvedligeholdelsen kan vi heldigvis fortsat klare vha. de midler, som indgår i budgettet. Fx har vi i dette skoleår kunnet indkøbe borde og stole til 1. klasserne, så alle klasser dermed har gode møbler. Vi er begyndt med at udskifte de interaktive tavler i klasserne til den nye generation af touch-tavler. Og vi er med god hjælp af et legat fra Eyelearn nu i færd med i gange og gårde at få monteret en række installationer, som kan inspirere elever og lærere til mange og flere slags aktiviteter. Også til aktiviteter med bevægelse.

Renoveringsplanen handler om at skabe gode rammer og rum for hverdagen og pædagogikken, men også om at indrette de mange lokaler, gange og gårde, så eleverne får så gode muligheder for trivsel og motion som muligt – med alle de begrænsninger, som nu engang gælder på Bordings. I den forbindelse skal også nævnes det nye initiativ ’Legepatruljen’, som en lærer har været initiativtager til. Her er større elever blevet skolet for derefter at blive sat i gang med at stå for aktiviteter for de mindre klasser i frikvarterer. Og indtil videre er det en succes.

Elever ud og ind

Når vi snakker elever, så er der fortsat stor søgning til Bordings. Hvert år begynder 42 nye børn i børnehaveklassen, mens ca. 40 elever forlader skolen efter 9. klasse. Dertil komme ca. 15 elever, som skifter skole i løbet af og særligt ved udgangen af et skoleår. Sådan har mønstret været i mange år. Og heldigvis har vi så mange ansøgninger, at vi har gode muligheder for at besætte de ledige pladser med nye elever.

Vi er dog begyndt at blive udfordret i overbygningen. Vi sender glædeligt ca. halvdelen af eleverne på efterskole efter 9. klasse. Det er dog knap så sjovt, at vi de sidste år oplever, at ca. 5 elever allerede forlader skolen efter 8. klasse for at tage 9. klasse på efterskole. Vi vil gerne og helst kunne undgå at tage nye elever ind i 9. klasse. På den anden side er det reelt belastende for skolens økonomi, hvis vi kommer til at mangle en håndfuld elever det sidste år på Bordings. Svaret på udfordringen er ikke givet, men kan være at udvide elevtallet i 8. klasse, selvom vi nødigt vil gøre klasserne for store. Vi kan også vende den om og tænke i at gøre skoleforløbet for de ældste klasser mere forpligtende men også fristende for årgangens elever og forældre. Det vil blive et tema i fremtiden i både bestyrelsen og forældrerådet.

Elevernes trivsel og undervisningsmiljø

Vi udførte i foråret ’17 en undersøgelse af elevernes vurdering af deres trivsel og undervisningsmiljø. Alle elever fra 3. til 9. klasse skulle anonymt svare på en række spørgsmål om trivsel, helbred, undervisning, lokaler m.m.

Ca. 80 % af eleverne har besvaret spørgsmålene, og generelt kan siges, at eleverne gennemgående er glade for skolen, lærerne og kammeraterne, og de trives i klassen og undervisningen. Den sociale trivsel scorer højt, den faglige trivsel scorer bedre end sidst, mens indikatoren for støtte og inspiration scorer lavest. Det er værd at tænke over, men ift. tilsvarende undersøgelse i 2012, så er det glædeligt og tilfredsstillende, at elevernes vurderinger nu på de fleste områder er mere positive.

Selvom undersøgelsen ikke gav anledning til at iværksætte ekstraordinære tiltag til opfølgning, så vil vi overveje, hvordan vi sammen og i samråd med elevråd kan gøre en indsats på områder, hvor elever ønsker forbedringer. Det er områder som skolens toiletter, medbestemmelse i undervisningen, uro i timer og ikke mindst dårlig sproglig opførsel som kilde til konflikter.

Elever og demokrati

Nu vi nævner medbestemmelse og elevråd, så er vi inde på den gamle debat: Er demokrati en livsform eller en styreform? Hvordan danner vi bedst vores elever til at blive demokratiske medborgere? Er det at vægte fællesskabet i klasserne det afgørende og grundlæggende for at skole eleverne til at kunne og ville indgå på en aktiv og positiv måde i de mange fællesskaber, som de i deres liv vil indgå i? Eller skal vi styrke demokratiet i forhold til elevernes deltagelse i skolesamfundet – ved fx at indgå i elevråd og lignende?

I år har vi valgt at vægte og tage fat i det sidste. Vi har således gjort noget anderledes end tidligere i forhold til at få elevråd til at fungere på en rimelig måde. Vi har lavet elevråd for både de små, de mellem og de store. Elevrådsmøder er blevet skemalagt, og der vælges repræsentanter for et halvt år ad gangen, så flere får mulighed for at byde sig til og aktivt tage del i elevrådsarbejdet. Hvert elevråd har fået tilknyttet sin egen kontaktlærer. Kontaktlæreren er teamkoordinatoren, der jævnligt mødes med ledelsen, og dermed skulle der være god mulighed for at drøfte emner og temaer, som har været oppe at vende i elevråd. På elevrådsmøderne tages mange ting op. Heraf kan fx nævnes forslag til indhold af undervisning, særlige dage eller uger (som fx Bordingstan). Et elevråd er gået så vidt til at tage problematikken op med de ’klamme toiletter’. De er således i gang med at udarbejde en handleplan og indsats, som skal sikre renere og mere indbydende toiletter på deres gang.

Elevrådene er stadig nye og i en spæd opstart, men vi glæder os over hver gang eleverne udviser lyst og mod til at tage aktiv del i deres skoleliv og hverdag på Bordings. Vi vil lægge os i selen at gribe denne motivation og vise, at det godt kan betale sig at være deltagende, og at det skal være både tydeligt og synligt, at man har indflydelse.

Elever i udfordring og med særlige behov

Der er pt 50 elever omkring resursecentret. Der foregår generelt mere og mere rådgivning og vejledning i huset til lærere og ikke mindst til forældre. Af nyt i år kan bl.a. nævnes, at vi er kommet i gang med familierådgivning efter en af skolens lærere blev færdig med sin uddannelse som familieterapeut.

Vi kan meget på Bordings og medarbejderne er dygtige til inklusions- og specialpædagogiske indsatser. Vi er på vej mod et niveau, hvor vi kan rumme og tilrettelægge de bedst mulige indsatser for de elever, som har behov for en ekstra indsats. Vi er i fremtiden opmærksomme på at holde dette niveau, så vi fortsat kan tilrettelægge de bedst mulige indsatser for de elever, vi har.

Inklusionstilskuddet er pr. 1.1.18 steget, hvilket er en hjælp til at få dækket nogle af de udgifter vi har, når vi laver inklusion på Bordings, det være sig indsatser i klasser, læsetimer, tidlig matematikindsats eller fagligt løft-timer.

Bordings er ikke en specialskole, men vi vil gerne være specielle ved at gøre noget særligt for de særlige – og gøre det godt. For på Bordings er vi bevidste om, at vi også har et ansvar overfor udfordrede børn og familier, og vi ønsker med de midler vi har, at gøre en forskel for disse børn og familier. Men vi kan desværre ikke hjælpe alle, og der er en smertegrænse for, hvor mange vi kan tilbyde den støttende indsats.

Heldigvis oplever vi fra forældre en stor rummelighed over for de elever og familier, som har behov for ekstra indsatser. Det er dejligt at mærke i vores daglige arbejde.

Afslutning

Afslutningsvis skal lyde en stor tak til alle jer faste medarbejdere for en god, solid og professionel indsats i undervisningen, i fritidsordningen, i kælderen, i køkkenet og på kontoret. Der er fortsat i huset en kollegial vilje til stor indsats, til samarbejde og til udvikling. Denne indsats og indstilling skaber en grundighed og omhyggelighed i hverdagen, som er meget betryggende – og en helt afgørende kvalitet ved skolen.

Tak til jer forældre, som med energi og engagement jævnligt - og næsten ugentligt det sidste halve år - mødes i bestyrelsen. Som skolens øverste myndighed er jeres holdninger og handlinger afgørende for skolens drift og kurs.

Tak til forældre i forældrerådet, friskolegårdsudvalg og andre organer – og til alle de forældre, som på andre måder aktivt og loyalt bakker op om skolen ved at deltage i møder, aktiviteter, fester og arrangementer af mange slags.

Bordings Friskole er og bliver uanset ny skoleleder, hvad vi alle sammen på godt og ondt og i stort og småt gør den til. Det er derfor betryggende at mærke, at mange fortsat gør en stor og aktiv indsats for at gøre Bordings til en god skole og arbejdsplads. Vi siger, at på Bordings går fællesskab forud for individ. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat dyrker fællesskaberne rundt om i huset, så vi på en gang kan rumme de mange og den enkelte. Det er også vigtigt, at vi alle fortsat er aktive, så vi som holdnings- og dannelsesskole kan sigte bredere, dybere og højere end bare at være en skole i almindelighed.

Og som en gammel skoleleder engang sagde: ”Bordings må gerne kendes som den skole, hvor pligten er en lyst!”

Tak