Bordings Friskole

– En Grundtvig-Koldsk friskole midt i byen

Bordings Friskole antimobbestrategi


og plan for god trivsel

 

Mobning tolereres ikke på Bordings!

Den norske professor Dan Olweus definerer mobning således: ”En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. For at man kan kalde det for mobning, skal en person altså gentagne gange have været udsat for ubehagelig, nedværdigende og sårende behandling fra én eller flere personer, der udfører disse negative handlinger.”

Mobning kan udøves både direkte og indirekte.

 

Direkte mobning kan f.eks. være at:

  • skubbe, hive i tøj, spænde ben
  • sige lede ting, komme med racistiske tilråb, håne og true

 

Indirekte mobning kan f.eks. være at:

  • sprede rygter, lyve og mistænkeliggøre
  • udelukke ofret fra fællesskabet
  • undlade at svare på henvendelser.

 

Krænkende og overgribende adfærd kan også være digital mobning via sociale medier på mobiltelefoner eller computere. Det kan f.eks. være mobbende beskeder via sms/mns, snapchat, facebook, instagram mv. eller spredning af private billeder og film på samme medier. Digital mobning har ofte en anden karakter og udfoldelse end den fysiske og sproglige mobning, men da dens motiver og virkninger ligner anden form for mobning, så skal den indgå i skolens handleplan for antimobbe-initiativer.

 

Mobning er et socialt handlemønster, som ekskluderer gennem marginalisering. Den foregår som oftest blandt medlemmer af samme gruppe/klasse med sigte på manglende anerkendelse eller udstødelse af et medlems ret til ligeværdig deltagelse i gruppens/klassens liv. Mobning mellem elever handler om relationer mellem individer, men er ofte også et udtryk for et dårligt klasse- og undervisningsmiljø i forhold til de sociale normer, som præger miljøet.

 

Skolens plan mod dårlig trivsel og mobning

 

Mål:

  • Vi vil arbejde for god trivsel i klasserne og på skolen, idet en tryg og inkluderende kultur med vægt på anerkendelse og fællesskab er den bedste middel til forebyggelse af mobning.
  • Det er et fælles ansvar for elever, lærere og forældre, at der ikke finder mobning sted på Bordings Friskole, og at skolen griber ind, hvis der er mistanke eller bevis på mobning blandt elever.
  • Børnene skal lære, at forskellighed er en styrke for skolen. Forskellighed giver plads til alle og gør det sjovere og mere trygt at gå i skole, når rummeligheden anerkendes af alle.

 

Hvad gør vi for at sikre god trivsel og modvirke mobning?

 

På skoleplan:

  • Alle på skolen drager omsorg for fællesskabet, det sociale miljø og den gode trivsel.
  • Forældre har en åben og direkte dialog med hinanden – og med klassens elever og lærere. Forældre skal tage medansvar og engagere sig i hele børnegruppens trivsel – og søge at motivere deres børn til at interessere sig for alle kammerater i klassefællesskabet.
  • Lærere og pædagoger skal løbende arbejde med at formulere og formidle de fælles værdier og holdninger, som skolens bygger på, så man sikrer en fælles forståelse for at kunne fastholde en ”Bording-kultur” i klasser og hverdagen.
  • Lærere og pædagoger inddrager i deres pædagogiske arbejde metoder til at forebygge drillerier og mobning. Metoder og aktiviteter som tager udgang i et inkluderende børnesyn og et fællesskabsorienteret mobbesyn, som inddrager elever i, hvad mobning er, og hvordan de kan være med til den forebyggende indsats og med til at stoppe mobning.
  • Lærerne afstemmer ’den sociale grammatik’ til klassens muligheder og evner.
  • Elever skal udvise medleven som social empati og rummelighed – og respekt for forskelligheder.
  • Trivsels-teamet arbejder på en åben dialog om god klassekultur og trivsel.
  • Trivsels-teamet holder sig ajour med kurser og litteratur om emnet.
  • Trivsels-teamet kan tage initiativ til afholdelse af trivselsdage, emneuger m.v.
  • Lærere sætter i undervisningen fokus på digital dannelse og god digital opførsel, så eleverne lærer at begå sig sikkert, hensigtsmæssigt og etisk korrekt på de sociale medier.
  • Efter ønske og behov kan skolens it-team el. andre iværksætte undervisning i klasser i gode digitale vaner i forhold til webetik og digital kommunikation.

 

Skolens trivselspolitik skal således i første række udmønte sig i det daglige samvær og samarbejde mellem børn og voksne – i forhold til undervisning, frikvarterer og hverdagslivet i klasserne.

 

Særlige initiativer:

  • Der gennemføres en trivselsundersøgelse via spørgeskemaer 2 gange om året i alle klasser.
  • En gang om året udarbejder lærerrådet en ”mobbe- og trivselsstatus”, som formidles til Forældreråd og Styrelse.
  • Der kan afholdes temadage om mobning/trivsel – og aktiviteter som tjener til at fremme god trivsel på skolen
  • Mobning og trivsel skal hvert år være et tema på møder i elevråd.
  • Gård- og gangvagter skal aktivt reagere på mulig mobning i frikvartererne. Planer over vagter skal hænge synligt for børnene.

 

På klasseplan:

  • Klasserne afholder klassemøder, hvor trivsel og mobning diskuteres - sammen med evt. aftaler om ’sociale spilleregler’.
  • Klassens lærerteam drøfter løbende elevernes trivsel.
  • Klassens sociale trivsel er et fast emne på alle forældremøder.
  • Trivselslærere sikrer sammen med klasselærere, at der laves spørgeskemaer 2 gange årligt.
  • Når mobning opdages, kontaktes trivselsteamet for en afklaring og planlægning af det videre forløb. I samarbejde udarbejdes en handleplan. Involverede forældre, alle klassens lærere og skolens ledelse orienteres.

 

 På individuelt plan:

  • Lærerne sørger for, at trivsel indgår som fast emne i elevsamtaler, forældremøder og skole-hjemsamtaler.
  • Lærerne skal aktivt understøtte, at børn henvender sig de voksne, hvis de eller andre føler sig mobbet.
  • Lærere og forældre skal have blik for de individuelle forskelligheder i børnegruppen og samtidig fastholde den enkelte elev i de fælles ’samværsregler’ i klassen og på skolen.
  • Den enkelte elev har medansvar for gruppens trivsel – og for at acceptere og tolerere social forskellighed.
  • Elever skal vide, hvor de skal henvende sig, hvis de selv eller andre bliver mobbet.
  • Elever har adgang til at henvende sig direkte og anonymt til skolens sundhedsplejerske.

 

Hvad gør vi, hvis mobning forekommer?

Når mobning opdages, inddrages trivselsteamet straks som tovholdere for den videre proces og en helhedsorienteret indsats ud fra de konkrete forhold og omstændigheder:

 

  • Der udarbejdes i samarbejde med klassens lærere et udkast til en skriftlig handleplan.
  • Alle involverede forældre, lærere, sfo-personale og skolens ledelse orienteres, og handleplanen fremlægges til drøftelse og aftale.
  • I planen aftales initiativer i forhold til berørte elever og klasse – med hensyn til tiltag af støttende og indgribende karakter, opgavefordeling, arbejdsmål, opfølgning mv.
  • Skolepsykolog og sundhedsplejerske kan informeres mhp. rådgivning eller involvering i forhold til elever, lærere og/eller forældre. Det samme gælder it-teamet, hvis der er tale om digital mobning.
  • Fritidsordningen inddrages, hvis de berørte elever går i 0.-3. klasse.
  • Handleplanen iværksættes.

 

Lærergruppen/klasselæreren evaluerer løbende sammen med trivsels-teamet resultater af den iværksatte indsats og holder ledelsen og forældre orienteret om udviklingen i indsatsen. 

 

Hvis mobningen ikke ophører efter arbejdet med handleplanen, kan følgen blive hjemsendelse og i yderste konsekvens udmeldelse af skolen:

 

  • Beslutning om bortvisning og udmeldelse af elev tages af skoleleder, og proces frem mod udskrivning iværksættes.
  • Bestyrelsen orienteres.

 

Mobning er alles ansvar – og ingen er uskyldig tilskuer!